Attentater mod statsledere skulle straffes på samme måde som brud på andre krigskonventioner

af Bjarne Gårdsvoll, København
Under den hede debat om den danske Guantanamofange blev der sagt, at også vore ledere kunne være legale mål for vore fjender. Det vakte stor opstandelse blandt flere politikere, som opfattede det som om - eller i hvert fald lod som om - udtalelsen var en opfordring til drab på ledende personer i Danmarks regering.
Er det da aldrig gået op for de danske tilhængere af krigen i Irak, at allerede under de indledende angreb stræbte angriberne Saddam Husein efter livet? Det samme skete da NATO angreb Jugoslavien. Milosovics residens blev bombet, og det var ikke piloternes skyld, at 'målet' sov et andet sted den nat.
Ligeledes er der sket utallige mordforsøg på Castro og andre ledere. Nogle gange lykkedes det faktisk, som ved drabet på Patrice Lumumba i Congo, og vi har de uopklarede mord på Hammarskjöld og Palme.
Statsledere blir således betragtet som lovlige mål - i øst som i vest, af demokratier og diktaturer - det burde ikke komme bag på nogen. Det er bare noget uhyggeligt selvtilstrækkeligt i, at disse metoder kun vækker afsky, hvis vore egne er mulige ofre.
Den eneste logiske slutning på denne forargelse burde være, at attentater mod statsledere skulle straffes på samme måde som brud på andre krigskonventioner. Civilbefolkningen er ikke et legalt mål, og der er regler for behandling af fanger og så videre.
Statsledere kan være skyld i meget, men trods alt er de en del af civilbefolkningen og burde have krav på at blive skånet for de koldblodige mordforsøg. Har de begået forbrydelser, må man stille dem for en domstol efter krigen. Hvis der findes en neutral sådan...