Efter at have læst Karsten Hønges, (formand for TIB i Odense) alternative åbningstale, i avisen den 5. oktober, må jeg ærlig talt sige, at nok er han inde på noget af det rigtige, men den danske arbejder står jo i et dilemma som Karsten glemmer at nævne

af Mitchell Møller, København
Dilemmaet er, at den danske arbejder i mange tilfælde har pistolen sat foran sin egen pande, når det gælder truslen om at makke ret over for arbejdsgiveren, eller få en fyreseddel. Truslen om at firmaet bliver lukket ned og produktionen flyttet til udlandet, er nok til at den danske arbejder er parat til at give den en ekstra skalle, da globaliseringen står og banker på døren.
Når jeg skriver om pistolen for panden, mener jeg, at den danske arbejder i mange tilfælde har sat sig i gæld, har hus, bil, rentelån, og alt hvad kapitalismen kan byde på af faldgruber, og truslen om at blive arbejdsløs, og miste alle de materielle herligheder, ligger lige for.
Når Karsten udtaler, at vores samfund ikke er er til salg til private, så må det lige nævnes, at det er den danske arbejderklasse, der har været med til at få VK-regeringen til magten, og mange arbejdere støtter Dansk Folkeparti, et parti der er ultraliberalt i sidste ende.
Der er ingen tvivl om, at den danske arbejderklasse har begået et totalt selvmål, nu kan vi snart begynde helt forfra med at genopbygge et socialt samfund fra neden af, og ingen tvivl om at klassekampen er rnere aktuel end nogen sinde.
Det er et spørgsmål om nu eller aldrig, hvis vi skal redde, hvad reddes kan, men det kræver, at den danske arbejder bliver langt mere bevidst om hvad der forgår, det er jo ikke kun et spørgsmål om billig udlændingepolitik og 'sit eget jeg.'