07 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

For hårdt på fuld tid

For hårdt på fuld tid

Torsdag, 14. oktober, 2004, 00:00:00

Vi må insistere på, at de forskellige arbejdsopgaver kombineres, således at alle får del i de mindre belastende opgaver, der som helhed kan gøre arbejdet miljømæssigt acceptabelt

fra Landsbrancheklubben SiD Post
I forbindelse med fornyelsen af koncessionen for Post Danmark traf Folketinget den beslutning, at der skal opsættes busbrevkasser i alle etageejendomme inden udgangen af 2009. Selvom denne beslutning medfører en serviceforringelse for borgerne, tjener det Folketinget til ære, at man derved har sat virksomhedens arbejdsmiljø i fokus.
Af Post Danmarks Strategi 2006 fremgår det, at virksomheden agter at indføre deltidsansatte postomdelere. I de seneste måneder er det blevet tydeligt, at Post Danmark har i tankerne, at den fysisk hårdeste del af arbejdet skal placeres på omdelere, som i mangel på afvekslende jobindhold kommer til at arbejde under så dårlige arbejdsmiljømæssige forhold, at kun deftidsansatte vil kunne klare arbejdet.
Medarbejdere i Post Daamark kan selvfølgelig ikke leve med, at Post Danmark agter at planlægge arbejdet således, at belastningen øges uacceptabelt for visse medarbejdere, og at man dermed ser bort fra de muligheder, der er for at kombinere forskellige arbejdsopgaver. Vi må insistere på, at de forskellige arbejdsopgaver kombineres, således at alle får del i de mindre belastende opgaver, der som helhed kan gøre arbejdet miljømæssigt acceptabelt.
Det er uacceptabelt, at medarbejderne skal have dårligere arbejdsvilkår, mens staten kommer til at stå tilbage med udgifter på grund af arbejdsløshed blandt nuværende fuldtidsansatte og en generelt øget nedslidning.
SiD og Post Danmarks medarbejdere har igennem mange år været aktive medspillere i forhold til omdannelsen af Post Danmark til en konkurrencedygtig virksomhed. Det vil derfor være fuldkommen uacceptabelt og ødelæggende for samarbejdet hvis Post Danmark organiserer arbejdet på en måde, der gør fuldtidsarbejde arbejdsmiljømæssigt uforsvarligt. Et dårligere arbejdsmiljø vil desuden forøge personaleudskiftningen og dermed skabe yderligere serviceforringelser for Post Danmarks kunder.
Vi mener, at Folketinget må reagere, når man efter at have vedtaget nye koncessionsbetingelser for virksomheden, som har til formål at medvirke til en løsning af de arbejsmiljømæssige problemer i omdelingen, konstaterer, at virksomheden bevidst planlægger at forringe arbejdsmiljøet på andre punkter oven i købet med serviceforringelser til følge.

Vedtaget på landsmøde den 4. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. okt. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp