Men med sin nobelpris i fysik for at beskrive kvarker som ´de mindste bestanddele i naturen´ mener Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi åbenbart, at enden må være nået endnu en gang
af Carlo H. Hansen, Tilst
Under sin tredje regel for at filosofere skrev Newton i 'Principia' om atomet:
'Hvis vi havde blot ét eksperimentelt bevis for, at en eller anden udelt partikel ved sønderbrydning af et hårdt og fast legeme blev delt, så måtte vi i kraft af denne regel konkludere, at såvel udelte som delte partikler kan deles og faktisk adskilles i det uendelige.'
Også den dialektiske materialismes fædre forsvarede tanken om verdens uendelighed indadtil i materien. Det i praksis anvendelige i denne anskuelse består i, at vi ikke på noget som helst trin skal bilde os ind, at vi nu står over for noget sidste og endeligt.
Men med sin nobelpris i fysik for at beskrive kvarker som 'de mindste bestanddele i naturen' mener Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi åbenbart, at enden må være nået endnu en gang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278