Torsdag tabte regeringens nye stjernefrø - sagen om drivhusgasser

I forhold til os er de to store scener FN og EU. Og faktisk går det jo ikke så godt, selvom vi det ene sted er valgt ind i Sikkerhedsrådet, og i det andet har fået en ny landbrugskommissær, der ved alt om, hvad der gavner de store bønder.
EU-kommissionen arbejder på en reform af listen over skadelige stoffer. Oprindeligt var ønsket at 100.000 kemiske stoffer, som man reelt ikke kender den skadelige virkning af, skulle undersøges. Det er kemiindustrien nu ikke enige i.
- Det vil skade konkurrenceevnen, hvis vi skal registrere alle de stoffer, siger Utz Tillmann fra den tyske kemikoncern BASF.
BASF har - sammen med andre af branchens store kanoner - gennemført et omfattende lobbyarbejde, for at få Kommissionen på ret kurs. Det plejer jo heller ikke at være så svært.
Torsdag vendte regeringens nye stjernefrø - miljøminister Connie Hedegaard - hjem fra Bruxelles med et nederlag.
Miljøministrene vedtog nye regler om drivhusgasser, der betyder at Danmark skal ændre sine regler fra 2002. Reglerne forbyder stort set brugen af f-gasser, der blandt andet anvendes i rengøringsmidler og køleskabe, fra 2006. Kommissionen vil ikke have så skrappe krav. Og når Danmark er med i EU skal vi følge trop. For som Hedegaard sagde det:
- De var ikke klar til at flytte reguleringen af gasserne fra reglerne om det indre marked til miljøområdet.
Sagen bekymrer åbenlyst regeringen - ikke så meget på grund af miljøet, men mere fordi at forfatningsafstemningen står for døren.
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo erklærede i radioen, at beslutningen kan blive en trussel mod et ja til forfatningen ved den kommende folkeafstemning. Derfor bør vi bruge af miljø-garantien, konkluderede Vesselbo.
Det er jo ikke det bedste udgangspunkt, at gå til afstemning med friske eksempler på, hvordan EU påfører os dårligere forhold end vi har. Sådan kan store organismer påfører små lande og folk store problemer.
På den anden side af Atlanten er Danmark blevet medlem af FN's Sikkerhedsråd i de kommende to år. Herhjemme er der udbredt tilfredshed og en hvis stolthed. Men hvad med verdens folk - hvad kan de vente sig?
Fogh-regeringen har ført en udenrigspolitik, der har støttet Bush-regeringen i ord og handlinger. Det skal vi til gengæld ikke være særlig stolte af. Fogh er måske den sidste regeringsleder i denne verden, der påstår at krigen i Irak og den efterfølgende besættelse af landet, følger FN-sporet.
Denne holdning kan FN ikke være tjent med. Hvad kan denne logik ikke føre med sig? Sådan kan små lande påføre store organismer og mange folk store problemer.