Altid læseværdige og tænksomme Kjeld Stenum har givet bolden op til en debat om dialektik

af Christian Toubro, Århus
Jeg kunne ikke dy mig for at give mit besyv med i den spændende og væsentlige diskussion.
Udover at være et vægtigt filosofisk pejlemærke i forståelsen af natur, samfund og menneske er den også praktisk og enkel.
Den når ind til væsenet af den klassekamp, der raser nationalt og internationalt.
Naturnødvendigt vil råddenskaben i USA's top med eller uden svindel og stemmemaskiner blive afløst.
Naturnødvendigt vil en Fogh blive sat på porten.
Produktivkræfternes udvikling på kloden og menneskenes stræben efter et bedre liv vil på et eller andet tidspunkt erstatte den forlængelse af pinen som oprustning og neo-liberalisme har skabt. Menneskene på denne klode er ikke dumme får og der findes også stater og folk med mægtige kræfter - for fred og ret.
Kommunisterne kloden over arbejder smidigt for fred og sociale fremskridt og efter tilbageslag og udu er de i fremmarch. Det samme gælder vores lille land. Efter drøje tider er der grøde. Samlingsprocessen udvikler sig dialektisk. DKP/ML-kommunisterne med deres ildhu og erfaring og KPiD-kommunisterne med deres dybe rødder og erfaring vil sammen sætte kommunisterne på landkortet - på arbejdspladserne, ved valg og på gaden.
Ungdommen rører klogt og fantasifuldt på sig - arbejderklassens organisationer tager sine steder gode initiativer mod kapitalmagtens uhyrligheder. Det er som om en af dialektikkens hovedlove bekræftes - det udvikler sig fra det lavere til det højere.
Dialektikeren Lenin er i vælten - brede socialdemokratiske kredse ville jo have ham væk fra Arbejdermuseets grund, men bestyrelsen sagde klogeligst nej tak. Hans videreudvikling af dialektikken fra Marx og Engels solide grundlag var rundet af praksis. Det ville være imod dialektikkens væsen hvis den stod bomstille, men sålænge der er klassekamp og imperialistiske krige og Busher og Fogher er der meget gods at hente i den.