Frihedskamp er ikke terrorisme. Foreningen Oprør har nu udfordret terrorlovgivningen på en mærkbar måde. Vi vil ikke give os

af Patrick Mac Manus, forfatter, talsmand for Foreningen Oprør
Oprør er godt. At mennesker gør oprør mod utålelige forhold er godt. Det ville også være godt, hvis naturen gjorde det, og dyrene. Måske gør naturen det allerede, og hvis dyrene gjorde oprør i dette land, ville det nok være grisene, der førte an. Og deres faner ville vaje på Axelborg og Landbrugsrådets dyrplagere flygte over hals og hoved.
Alt for lang undertrykkelse, alt for langvarig ydmygelse gør syg i sjælen. Misforholdene går indad, mennesker nedbrydes og demoraliseres, bliver forvirrede, misbrugende og overtroiske.
Indtil den dag kommer, hvor de beslutter sig, en langsom erkendelse baner sig vej, eller pludseligt er der et ord der fænger, en historie, der får mening. Det er godt, at de rejser sig, et sundhedstegn, en helbredelse efter årtiers mismod, et perspektiv efter årtiers udsigtsløshed.
Dette anerkender terrorlovgivningen ikke. Den anerkender ikke, at der kan findes legitim grund til befolkningernes oprør. Dette blev netop fremhævet at Advokatrådet og Center for Menneskerettigheder i deres høringssvar til lovudkastet, men blev ignoreret under vedtagelsen af den såkaldte 'terrorpakke' i juni 2002.

Tvang og magt
Terrorlovgivningen og 'krigen mod terror' er den foreløbige slutsten i en proces, der har stået på i adskillige år. I stigende grad viger den social-liberale stat for sikkerhedsstaten. Dette har vi set inden for kriminalpolitikken, ligeledes i forhold til flygtninge og indvandrere. Social-liberale kontrolformer viger for åbenlys tvang og magtanvendelse, og i sidste ende for militær magt, for krig og besættelse.
Terrorlovgivningen og den såkaldte 'krig mod terror' retter sig mod den internationale solidaritet med modstands- og befrielsesbevægelser i verden, og er rettet mod selve disse modstands- og frihedsbevægelser.
Antiterrorlovgivningen er et instrument til at udstøde disse modstandsbevægelser fra det internationale samfund. I virkeligheden er den dermed i pagt med den statsterrorisme, der søger at knuse enhver folkelig modstand mod uret og fremmed besættelse.
Men ikke mindst er terrorlovgivning og den såkaldte 'krig mod terror' rettet mod den folkelige modstand mod en global økonomisk politik, der i så mange lande i verden betyder øget marginalisering, voksende uro og modstand. Terrorlovgivningen og 'krigen mod terror' er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er den globale økonomiske dagsorden.

Sociale løsninger
Også endda i Danmarks internationale bistandspolitik vinder det sikkerhedspolitiske hensyn over de politiske og sociale løsningsmodeller, der kan afhjælpe fattigdommen, desperationen og ydmygelsen af væsentlige dele af vor klodes befolkning. I udenrigsministeriets nye bistandspolitiske retningslinier er det ikke bekæmpelsen af fattigdommen, der står i forgrunden, men bekæmpelsen af de fattiges oprør.
Men vi giver os ikke. Foreningen Oprør fastholder den internationale solidaritet som grundlæggende norm. En norm, der går tilbage til den franske revolution og siden er blevet uddybet af den internationale arbejderbevægelse i sin historie. En internationalistisk norm, der også ofte er blevet forrådt, men som ikke desto mindre er en af menneskehedens smukkeste landvindinger.
Vi står fast. Frihedskamp er ikke terrorisme. Foreningen Oprør har nu udfordret terrorlovgivningen på en mærkbar måde. Vi vil ikke give os. Vi vil give modstand indtil det koncept, der underbygger antiterrorlovgivning, 'terrorlister' og den såkaldte krig mod terror viger for sociale og politiske løsningsmodeller, der indfrier befolkningers krav på selvbestemmelse, social retfærdighed og demokrati.

www.opror.net