Der er en stadigt stigende tendens til at virksomhederne herhjemme udflager arbejdspladser til udlandet. Det er mest de østeuropæiske lande og Kina, der trækker - primært på grund af det lave lønniveau.

fra Dansk Metal Horsens
Det er en udvikling, der i øjeblikket nærmest er direkte bakket op af såvel organisationer som Dansk Industri som økonomiske rådgivere og officielle instanser.
Der går nærmest ikke en dag uden at vi hører eksperterne forklare hvorfor det er så genialt at flytte arbejdspladser ud af landet. Det rejser dog en række spørgsmål, som vi ikke har fået svar på endnu. Det siger sig selv, at hvis vi har færre og færre arbejdspladser herhjemme, har vi også det mindre at leve af som samfund. Det er betænkeligt, når man i den grad tilskynder virksomhederne til at flytte ud af landet, for vel kan det komme nogle få aktionærer til gode - hvis det altså går godt - men samfundsmæssigt har det negative konsekvenser.
Der mangler nogle fornuftige bud på hvordan der skabes arbejdspladser til erstatning for dem, der flyttes ud af landet eller skabes på den anden side af jorden i stedet for her. Det er en vigtig diskussion, for det handler om, hvad vi alle sammen skal leve af på længere sigt. Når vi i sammenhæng med overenskomstforhandlinger peger på tiltag som afspadsering af overarbejde, kortere arbejdstid på skiftehold og lignende, vil det skaffe flere i arbejde; men det skaber ikke en samlet meget større produktion - det skaffer flere i arbejde gennem en bedre fordeling af det arbejde der er. Kun i det omfang at flere i arbejde og dermed færre ledige betyder en større købekraft og efterspørgsel at det afføder mere produktion, men det kan ikke opveje den for tiden store udflagning af vore arbejdspladser.
Vi efterlyser en mere overordnet strategi for hvordan der skabes flere arbejdspladser herhjemme. Sålænge vi ikke har det, virker det ekstra meningsløst at virksomhederne tudes ørerne fulde med råd og vejledning af organisationer og erhvervsråd samt ofte direkte økonomisk støtte via statslige fonde til at flytte arbejdspladser ud af landet. Der er næppe tvivl om, at der er tale om en bølge, der holdes i gang af begejstrede rådgivere, der ikke selv har noget på spil. Men umiddelbart er der ikke udsigt til at det vil klinge af, så derfor skal vi have formuleret en politik, der sikrer arbejdspladser herhjemme i samme eller større omfang, end der forsvinder via udflagningen.
Det er vores samfundsmæssige grundlag der er på spil.
Det er ikke kun et problem for de, der mister deres arbejde. Det er et problem for os alle, idet flere arbejdsløse og en faldende indtjening og dermed også skattegrundlaget er med til at udhule fundamentet for vores velfærdssamfund. Det er ikke et fænomen man ligefrem behøver at skubbe på og direkte støtte fra officielt hold. I hvert fald ikke med mindre man har formuleret en strategi for hvordan vi fastholder og udvikler antallet af arbejdspladser herhjemme.

Vedtaget på generalforsamling 19. oktober