Den 24. oktober er det den internationale FN-dag. Hvad er fredsbevægelsens muligheder for at gennemføre en ændring til det bedre? Findes der alternativer til FN? Hvad er arbejderbevægelsens rolle, i at støtte en ny udenrigspolitik?

af Lars Ulrik Thomsen, DKP Esbjerg
Med valget af Georg W. Bush til præsident er der sket et markant skifte i USA's udenrigspolitik. Hvordan påvirker det den internationale situation? Det som umiddelbart falder i øjnene er den almindelige forværring i stabiliteten, nationerne imellem.
Inden for ganske få år er Jugoslavien faldet fra hinanden, Kaukasus er blevet en kampplads for separatister og udenlandske interesser. Dele af det afrikanske kontinent er plaget af borgerkrige og store problemer i forbindelse med sult og sygdom. Mellemøsten er en krudttønde, hvor destabiliseringen ingen ende vil tage. Især Irak-krigen betød et vendepunkt i forholdet til FN's normer. Andre eksempler kunne nævnes.
Alt dette er i det væsentlige forårsaget, af en mere aggressiv amerikansk udenrigspolitik og rivaliseringen med de andre store økonomiske blokke. De vigtige EU-landes nej til at lade sig diktere af USA, har fremmet billedet af ustabilitet og reelt lammet EU's visioner om, at optræde samlet når det gælder international politik.
Den institution som kunne dæmpe konflikter og sikre en international retsorden; FN, er blevet en skueplads for de imperialistiske modsætninger. USA's regering viste klart i Irak-sagen, at man kun respekterer FN, hvis organisationen følger de instrukser som udgår fra Washington.

Forsvar for FN
På trods af denne svækkelse, må fredskræfterne samle sig i forsvaret af FN, som folkenes forum for at afgøre tvister og stridigheder. FN er resultatet af de ufattelige lidelser, som folkene blev påført i to verdenskrige og blev dannet på løftet om aldrig igen at kaste verden ud i en ny krig.
Når det gælder bredden i den fredsbevægelse, der er under udvikling, må kravet om respekt for FN's charter være det bærende. Intet over og intet ved siden af FN. International lov og ret skal respekteres, og skal der ske ændringer, må de vedtages i de valgte forsamlinger og råd.
Danmark kan, selvom vi er et lille land, spille en konstruktiv rolle, hvis vi begynder at føre en selvstændig politik. Derfor har fredsbevægelsens nationale størrelse og indflydelse, en betydning for et kursskifte i international politik. Danmark kan med sit eksempel; ved at optræde ubundet af de forskellige blokke, blive et foregangsland når det gælder international bistand og udvikling.

NATO OG EU
Derfor må det blive en del af den kommende valgkamp, at Danmark må frigøres fra de bindinger til NATO og EU, som vi er spundet ind i. Det er relevante krav, for en fredsbevægelse der vil tages alvorligt, og sikre en ændring til mere stabile forhold i international politik.
Det er i alt væsentligt de store monopoler, som har fastlagt dansk udenrigspolitik og derfor vil en ændring, betyde virkeliggørelsen af et antimonopolistisk demokrati, at folkene og ikke monopolerne skal bestemme. Her må arbejderbevægelsen være den drivende kraft, fordi al erfaring viser, at det er den, der kommer til at bære byrderne af en ny oprustning. Prisen er sociale nedskæringer, begrænsninger i de demokratiske rettigheder, og i værste fald død og lemlæstelse, hvis man er i aktiv krigstjeneste.
Vi må afsløre hvordan landet gradvist, er blevet spundet ind i dette edderkoppespind, af intriger og røvertraktater, sådan som for eksempel den tidligere efterretnings-agent Frank Grevil har gjort det. Vi må afsløre, hvordan højreregeringen lægger pres på medierne, for at dække over omkostningerne ved den førte eventyr-politik.
På den måde vil der kunne skabes en folkelig opinion og et pres for at føre en anden politik. Danmark må igen blive et foregangsland når det gælder internationale bistandsprojekter, en human flygtningepolitik og international afrustning. Det er det ry vi møjsommeligt har oparbejdet gennem årtier. Danske teknikere og embedsmænd, er højt respekterede og regnes som forbilleder i FN's mange organisationer, her er noget at bygge på. Et antimonopolistisk demokrati må gøre hele dette arbejdsområde til en spydspids i sin politik.