Gennem 200 år har vi tilkæmpet os nogle demokratiske rettigheder, som nu sættes over styr i hastigt tempo. Vi ender som en politistat, hvis det ikke stoppes.

Ingen rettigheder er givne, selvom de er skrevet ned i forfatninger og grundlove. Hvad folk har ret til i solidaritetens navn afhænger af det politiske styrkeforhold. Og hvad der er legitimt afhænger af de stærke folkestrømninger. I det lys skal foreningen Oprørs aktion ses.
Der pågår en tilbagerulning af vores demokratiske rettigheder. Der tegner sig et mønster, der i stigende grad kriminaliserer borgerne. Det liberale samfund melder åbent sin magt ud - 'det er dem mod os - du er med os eller imod os'. Flere og flere udstødes som 'kriminelle'. I de sidste tre år er der sket en dramatisk udvikling i den erklærede 'krig mod terror'.
Det hænger sammen. For eksempel har rockerlovgivningen åbnet for kollektiv afstraffelse. Kombineret med terror-særlovene - som EU har vedtaget på USA's diktat - er der skabt en virkelig farlig situation.
Det er der mange der mener. For eksempel juraprofessor Vagn Greve, der henviser til at vi de sidste 200 år har tilkæmpet os nogle demokratiske rettigheder, som nu sættes over styr i hastigt tempo. Vi ender som en politistat, hvis det ikke stoppes, siger Vagn Greve.
Terrorlovgivningen kriminaliserer en lang række organisationer som terrororganisationer. Mange af dem bruger terror. Andre er mere komplicerede. Husk at ANC også fik stemplet - terrororganisation. Tilmed har de danske modstandsfolk været besmykket med den titel.
Denne stempelvirksomhed foretages af magtens organisationer - i dette tilfælde EU og USA. Stemplet har ramt FARC, der er involveret i noget der ligner krig i Colombia, hvor det USA-støttede undertrykkende regime er trængt.
Tilsvarende har PFLP fået prædikatet - terrororganisation. Hvordan kæmper man mod et israelsk regime, der begår folkemord og folkefordrivelse? Hvorfor er Israel ikke stemplet som terrorstat af EU? Har folk ikke ret til at kæmpe mere?
En anden side af sagen er retten til at vise solidaritet med befrielsesorganisationer. ANC er nævnt. Da Vietnams befrielseskrig mod USA var på sit højeste var der også en debat herhjemme - har vi ret til materielt at støtte befrielsesbevægelsen FNL?
Naturligvis har vi det - ligesom det var legitimt at støtte republikkens kamp mod Franco-fascismen i 30'erne. Der kan nævnes mange eksempler. Det der er værd at være opmærksom på er, at 'krigen mod terror' vender sig mod alt - også folkenes ret til at kæmpe for deres rettigheder.
Derfor er foreningen Oprørs initiativ også principielt vigtigt. Oprør har sendt 100.000 kroner til FARC og PFLP, som en politisk aktion. Og det er en meget konkret aktion, som gennemføres af de 100 personer, der har skrevet under på afsenderbrevet.
-Vi er nødt til at give politikerne noget konkret at forholde sig til, hvis vi vil have en debat om terrorloven, sagde Christine Lundgaard, der er talsmand for Oprør til Arbejderen.
Står det til Per Larsen, der er chefkriminalkommissær i København, så risikerer de 100 afsendere en alvorlig straf. Oprør har sat sagen på spidsen. At dømme 100 jævne danskere for medvirken i terrorvirksomhed, vil være et ubekvemt skridt for det danske justitsvæsen og den danske regering. Det er en i høj grad politisk sag.