Man kan ikke i et samarbejde vedtage et og så fire måneder senere, når arrangementet skal til at løbe af stablen, finde ud af at man ikke vil være med
af Poul Eck Sørensen, Esbjerg Fredsbevægelse
En kommentar til artiklen om fredskonference i Esbjerg der var i Arbejderen den 16. oktober på side 5.
Dette er en total forvrængning af virkeligheden, der er flere ukorrekte oplysninger i det Lars Ulrik Thomsen siger, men lad mig blot slå en ting fast: Lars Ulrik var selv med til at fastsætte det emne, han nu fornægter.
Og man kan ikke i et samarbejde vedtage et og så fire måneder senere, når arrangementet skal til at løbe af stablen, finde ud af at man ikke vil være med.
Nedenstående er fra vort referat fra fredsamarbejdet i Esbjerg, et klip fra vores referat af mødet den 2. juni, som Lars aldrig har gjort indsigelser imod:
'På vort sidste møde deltog: Lars Ulrik Thomsen - DKP, Arne Sørensen - Socialdemokratiet, Arne Langhelle - ATTAC, John Litau - Enhedslisten, Henning Jessen - SF, Bent F. Olesen - SF, Svend Erik - KPiD og SiD-T, Poul Eck Sørensen - Esbjerg Fredsbevægelse.
Vi traf følgende beslutninger:
Vi vil mødes to gange om året, med henblik på at undersøge om vi vil lave et fælles arrangement og hvad det i givet tilfælde skal indeholde.
Alle organisationer vælger fra gang til gang hvad man vil være med til, alle behøver altså ikke at være med hver gang.
Der er ingen geografisk grænse for at stå på vores mailliste.
Forslag til et fælles arrangement den 24. oktober på FN-dagen 2004:
Sted: Multihuset - Tobakken
Teater: med kunstner som MS anbefaler, der har lavet et stykke om konfliktløsning. Han hedder i øvrigt Amolo - hvis jeg har stavet det rigtigt.
Hovedemne: Hvad skaber terror.
Et panel af repræsentanter fra Venstre og Konservative (de borgerlige er ikke medarrangører, men inviteret), samt de største partier fra os. (Ikke alle der skal være ligevægt til de to modstandere).
Derefter mulighed for at andre kan lave noget i forskellige lokaler i nærheden.
Vi talte om at bruge salen for enden af mødegange på 1. sal til et sted hvor man inderst inden kan købe drikkevarer, og i det samme rum har alle organisationerne mulighed for at anbringe materiale.
Næste møde 10. eller 11. august klokken 19 - 2004 - på Tobakken.
Hvis byens biograf ikke viser nedenstående film, overvejer vi at gøre det som optakt:
Filmen Fahrenheit 9/11, som blev kåret som den bedste film på årets Cannes-festival, er en dokumentarfilm med et sviende angreb på Bush-regeringens håndtering af I...'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278