30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Colombia er ikke demokratisk

Colombia er ikke demokratisk

Fredag, 29. oktober, 2004, 00:00:00

Colombias ambassadør har henvendt sig i det danske udenrigsministerium og forlangt et antal danskere udleveret til retsforfølgelse i Colombia, fordi de har støttet den colombianske frihedsbevægelse FARC økonomisk

fra Henrik Stamer Hedin, formand for DKP
At udlevere danskere, der anklages af fremmede magter, er så grotesk det lyder, faktisk noget, den danske regering har forpligtet sig til. Det er således sandhedens time, der er oprundet for regeringen: Vil den lade sig styre af sine selvpålagte forpligtelser over for sine udenlandske venner, eller vil den leve op til sin rolle som forvalter af den danske stat og de opgaver, der er statens? For de to ting strider mod hinanden.
Det er den danske stats opgave at beskytte danske statsborgere, herunder sikre dem rettergang efter danske retsnormer - ikke at udlevere dem til en uvis skæbne i fremmede staters vold.
Colombia er ikke noget demokrati og ikke nogen retsstat. Det colombianske regime hersker med dødspatruljer, mord og terror, og den vilje, som er landets lov, er ikke folkets, men USA's. Det er lige præcis derfor, en stor del af det colombianske folk bekæmper landets regering med våben i hånd, og det er derfor, USA stempler disse frihedskæmpere som terrorister.
Den danske regering har i forvejen forbrudt sig mod folkeretten. Hvis den følger det colombianske udleveringskrav, forbryder den sig også mod det danske folk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. okt. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp