At gøre kommunisme til et rent moralsk problem er, som jeg ser det, udtryk for en sentimental og småborgerlig grundholdning

af Klaus Haase, Jyderup, medlem af DKP
Der har gennem nogen tid verseret en debat i Arbejderen om dialektisk materialisme. Kjeld Stenum fører sig frem med at ville skabe en materialisme, der er adskilt fra dialektikken. Desuden fremkommer han med andre postulater, som jeg finder, at Svend Tarp meget fint har imødegået og argumenteret imod.
Jeg kan stå hundrede procent inde for Tarps kronikker i den forbindelse, og finder samtidig, at der i disse kronikker er en fyldestgørende, klar og yderst brugbar argumentation i forsvaret for den dialektiske og historiske materialisme.
Så langt så godt.

Moralske grunde
Debatten foranlediger mig til at supplere med nogle betragtninger.
Svend Tarp imødegår ligeledes Kjeld Stenums erklæring om at være kommunist 'af ren og skær moralske grunde'.
Denne påstand, at gøre stillingtagen til kommunisme til et rent moralsk problem, er set fra et filosofisk synspunkt udtryk for den rene og skære idealisme! Det gør stillingtagen til kommunismen til et problem på linie med religion, der som bekendt også ene og alene er baseret på tro.
Som ateist og dialektisk materialist og marxist, kan jeg simpelthen ikke tage sådan et postulat alvorligt. Ikke sådan at forstå, at jeg ikke tolerer religion, selv om jeg er ateist. Men at gøre kommunisme til et rent moralsk problem er, som jeg ser det, udtryk for en sentimental og småborgerlig grundholdning!
Jeg kan ikke lade være med i den forbindelse at fremhæve en af marxismens klassikere. Jeg tænker her på 'Socialismens udvikling fra utopi til videnskab' af Friderich Engels (s 88-152) (Marx og Engels udvalgte værker Bind 2 Forlaget Tiden).
I dette værk går Engels tilbage til den førmarxistiske socialisme, hvor en række personligheder som for eksempel Robert Owen, Fourier og andre socialistiske teoretikere og praktiske pionerer skabte de første forsøg på 'socialistiske kolonier' som alternativer til kapitalismen - isoleret fra det omgivende samfund.
Disse pionerforsøg var beundringsværdige, om end de kuldsejlede. Engels beskriver i sit værk med stor genialitet, hvordan disse på deres tid fremragende mennesker netop med 'Den moralske overbevisning og et idealistisk engagement' som drivkraft forsøgte at realisere en kommunisme.
Disse pionerer Fourier (1772-1837) og Owen (1771-1858) levede altså før den videnskabelige socialisme blev skabt. Engels påviser netop med sit værk, at der skal en marxistisk dialektisk materialistisk teori og samfundsforståelse til som grundlag, for at tage et reelt opgør med kapitalismen. Moralske motiver som udgangspunkt for at ville forandre verden er sympatiske, men utilstrækkelige.

Ikke kun for eliten
Endelig vil jeg fremkomme med endnu en kommentar i debatten. Terkild Marker efterlyser i sin kommentar den 22. oktober 'en nøgtern beskrivelse af den dialektiske materialisme, som almindelige mennesker vil kunne forstå'. Jeg kan kun medgive, at en sådan beskrivelse er tiltrængt; mange mennesker har rent faktisk ikke hverken tid til eller forudsætninger for at sidde og arbejde sig gennem tykke bind for at få en forståelse for den dialektiske materialisme.
Samtidig bør dialektisk materialisme ikke alene være en teori som kun en lille elite har tilgang til. Dialektisk materialisme skal nødvendigvis formidles til et bredere publikum, da der her er tale om: et værktøj til forståelse af samfundsmæssige sammenhænge. Et middel til at gennemskue samfundets udvikling. Noget enhver kommunist og ethvert socialistisk tænkende og handlende mennesker har brug for!
Skal vi gribe det praktisk an, må vi erkende, at der ikke er udgivet så meget materiale om dialektisk materialisme på dansk siden sidst i halvfjerdserne og først i firserne. Når jeg tænker tilbage på litteratur jeg kender, der netop anskueliggør den dialektiske materialisme på en forståelig måde - uden at blive poppet, må jeg erkende, at jeg ikke ligefrem kan nævne en masse titler.
Min egen indfaldsvinkel til den dialektiske materialisme var, da jeg på seminariet læste Keld Rasmussen og Stig Brostrøms bog 'En nødvendig pædagogik' fra 81 (forlagets navn erindrer jeg ikke, og den kan ganske givet kun fås antikvarisk). Heri er der nogle glimrende enkle eksempler på de dialektiske loves anvendelighed i dagliglivet (kvantitetens omslag til kvalitet.) Der er ligeledes en glimrende anskueliggørelse af subjekt/objektteorien med mere.
Jeg har også engang ejet en bog ved navn 'Historiens gang' så vidt jeg husker udgivet af Tvinds forlag. Det var en glimrende bog, hvor der, om end meget forenklet, blev tegnet og fortalt om den marxistiske dialektisk materialistiske forståelse af historiens gang. Under skolingskurser har jeg også oplevet lærere, der kunne formidle teorien på en klar og enkel måde.
Jeg oplever Terkild Markers udspil som spændene, ligesom jeg husker at Lars Ulrik Thomsen tidligere i debatten har opfordret til, at man går sammen om at formidle den dialektiske materialisme. Når vi så ser på Svend Tarps glimrende kronikker, mener jeg, at det skulle kunne lade sig gøre at skrue noget tilgængeligt materiale sammen!