Her i oktober blev en bondeleder Pedro Jaime Mosquera likvideret i Colombia. Arbejdere og fagforeningsfolk på Coca Cola-fabrikkerne bliver myrdet eller bortført.

Arbejdere og fagforeningsfolk på Coca Cola-fabrikkerne bliver myrdet eller bortført.
Det er for det meste dejligt at køre med tog. Landskaberne flyder forbi mens DSB fragter en frem til en anden landsdel eller blot på en mindre tur til eller fra arbejde. Det er et dejligt sted at læse og gøre notater.
Forleden faldt jeg over blad, der lå på bordet mellem MetroXpress'er og Urban'er. Heri var en artikel med overskriften 'Piger med våben'. Over fem sider berettes om livet i en lejr ude i junglen. Vi er på besøg hos befrielsesbevægelsen FARC.
Den særlige vinkel er, at 6000 kvinder deltager i kampen side om side med - som det menes - de 12.000 mænd i kampen for demokrati. Modstanderen er præsident Alvaro Uribe og USA, der fører en veritabel terrorkrig mod den colombianske befolkning. De kvinder, der skildres og som udtrykker sig, er rundet af det colombianske folk. Det er jævne folk, som drømmer om et demokratisk Colombia.

De er ikke tændt af en religiøs ild eller en politisk fanatisme. Derimod er de ramt af det faktum, at præsident Pastrana i 2002 den 20. februar 2002 afbrød fredsforhandlingerne med FARC og i stedet iværksatte en offensiv - Plan Colombia. Det er en plan, der støttes massivt af USA med dollars og militær.
Kampen for demokrati i Colombia har stået på i mere end 30 år. Men efter 11. september 2001 fik FARC ny status som terrororganisation. Det skal give Uribe og Bush frie hænder til at gøre hvad de vil og til at ramme solidariteten med de colombianske folk.
Høje Taastrup - 'Desværre er der ikke noget alternativ, så megen uretfærdighed er til at blive rasende over' siger Gabriella'. Det er en overvejende sympatisk artikel i DSB's blad Ud & Se har. Her står der ikke noget om at Gabriella, Marta eller syttenårige Yesika er terrorister. Og slet ikke at de som medlemmer af FARC er medlemmer af en terrororganisation, som USA og EU er på krigsfod med.

Spørgsmålet er nu om DSB's administrerende direktør Keld Sengeløv fortsat kan sove roligt om natten. I al fald ser Colombias regering, dens ambassadør Carlos Holmes Trujilo og Københavns politi meget alvorligt på den slags sympatiske tilkendegivelser om 'terrororganisationer'.
I al fald har ambassadøren holdt møde med Justitsministeriet med krav om retsforfølgelse eller ligefrem udlevering til Colombia. Det er skrap kost. Fogh Rasmussen var forsigtig i sine kommentarer om kravet fra Colombia, men han var klar i mælet, da han skarpt tog afstand fra foreningen Oprørs støtte til FARC.
Det er en sag, som kræver nogle principielle afgørelser og som vil påkalde sig megen offentlig debat.
Et problem er dog, at situationen i Colombia i stort set alle aviser og medier beskrives over den forsimplede læst der lyder: I byerne har Colombianerne levet fredsommeligt i mange mange år. Men ude på landet - ude i skovene - lider de fattige bønder ene og alene fordi venstreorienterede militser og højreorienterede paramilitære styrker og militæret fører krig.
Netop denne type billeder med blinde strømme af blod gør, at kampen mod terror bliver et bekvemt magtredskab. Det enkelte menneske i Bagdad eller Colombias skove forsvinder, som et menneske der derfor ikke kæmper for sig og sine, men i stedet tjener en dæmon, en fjendtlig Gud og så videre.
Men det er ganske konkret. Her i oktober blev en bondeleder Pedro Jaime Mosquera likvideret. Arbejdere og fagforeningsfolk på Coca Cola-fabrikkerne bliver myrdet eller bortført. Det handler om mennesker, der har ført et simpelt liv, og som gør noget for at skabe bedre forhold - ligesom i vores egen historie. Vi vil også gerne have et liv.