Der skal forhandles ny overenskomst med Post Danmark A/S til 2005
fra Fællesklubben Nørrebro Postkontor
Forhandlingerne starter her i oktober i 2004. Da der skulle stilles krav til den nye overenskomst, var der fremsat krav om minimum ti kroner i timen. Dette krav blev omformuleret til generelle lønstigninger ved SiD Københavns Posts afdelingens generalforsamling, hvor kravene skulle vedtages.
Det er fællesklubbens Nørrebros generalforsamlings opfattelse, at det er rimeligt krav at kræve ti kroner mere i timen. Dels er arbejdspresset øget siden sidste forhandlinger ved indførelsen af lean produktion. Dels ved en øget reklamemængde. Det er generalforsamlingens opfattelse, at en lønstigning lægges til på basislønnen i stedet for på tillæggene i Ny Løn systemet.
På den måde sikres der, at alle medarbejdere får en lønforhøjelse. Dette kan ikke sikres indenfor Ny Løn systemet. Post Danmark A/S kan skære en funktion væk og dermed bortfalder det pågældende funktionstillæg. Det er sket for nylig her på Nørrebro Postkontor.
Og kvalifikationstillægget har der været problemer med. Det fik vi at se, da Post Danmark A/S ikke ville udbetale kvalifikationstillæggene og et forlig blev indgået med Post Danmark A/S hvor de aftalte kvalifikationstillæg for otte måneder ikke skulle udbetales, men bortfaldt. Argumentet fra Post Danmarks A/S' side var, at der ikke var råd til at udbetale tillæggene, trods overskud på Post Danmarks A/S regnskab.
Derfor er det generalforsamlingens opfattelse, at kravet om generelle lønstigninger betyder minimum ti kroner i timen, ikke stigninger på tillæg Ny Løn systemet. På den måde sikres alle medarbejdere en lønstigning.
Vedtaget på stiftende generalforsamlin 21. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278