Efter godt to år med VK-regeringen og deres støtte Dansk Folkeparti, er Danmark blevet bragt på en kurs, der ikke alene fører til afskaffelse af velfærdssamfundet, men også til en forringelse, ja nærmest en afvikling af vores gode erhvervsuddannelser
fra Autobranchens Fagforening afdeling 14
Voksen- og ungdomsuddannelsesområdet har måtte stå hårdt for skud. Skolepraktikken bliver fra den 1. januar 2005 skåret drastisk ned med cirka 6500 pladser, så der kun bliver cirka 1200 lærlinge på landsplan. Blandt andet forsvinder autornekanikeruddannelsen i skolepraktikken fra starten af 2005, og der kommer ikke flere ordinære lærepladser. Dette betyder, at der vil være mange lærlinge, der ikke kan fortsætte deres uddannelse efter grundforløbet.
Tilbuddet til de unge vil eventuelt blive nogle korttidsuddannelser, hvilket regeringen har tvunget de faglige udvalg til at sammensætte, for at dække et behov, der ikke eksisterer i branchen. Ingen virksomheder vil ansætte disse halvtuddannede unge mennesker.
På voksen- og efteruddannelsesområdet har regeringen ligeledes sparet millioner, således at der ikke kan gennemføres de efteruddannelseskurser, som er en nødvendighed for at vores medlemmer fortsat kan leve op til branchens mange krav og samtidig følge med i den teknologiske udvikling, der sker inden for vores område. Samtidig er der lagt brugerbetaling på flere former for efteruddannelse, hvilket gør det svært for den enkelte, at sikre sig eftertiddannelse.
Den borgerlige regering fortsætter sit opgør med den solidariske skattefinansierede uddannelsespolitik. Det rammer alle, unge som ældre, og det sker under dække af et skattestop, som kun er ødelæggende for det, vi i Danmark er gode til, nemlig velkvalificeret arbejdskraft. Dette vil resultere i, at vi på sigt vil komme til at mangle de dygtige medarbejdere som Danmark er berømt for.
Skuden skal vendes. Derfor må den kurs, den borgerlige regering har, stoppes. Der må skabes et folkeligt grundlag for en anden politik. Uanset hvornår valget udskrives, så er der for os kun ét alternativ til den siddende regering, hvilket er, at støtte Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti (SF) og Enhedslisten.
Kun på den nåde kan vi vende skuden, så vi igen kan holde Danmark flydende, og på ret kurs, med veluddannede og hele mennesker.
Vedtaget på generalforsamling den 26. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278