Valget i Kosovo, lørdag den 23. oktober, var et skuespil uden sidestykke med UNMIK som kapelmester og den Kosovo-albanske befolkningsgruppe som hovedaktør, og dette var det serbiske mindretal udmærket klar over i forvejen

af Mitchell Møller, København
Derfor følte mange serbere i Kosovo, at de ikke havde nogen grund til at gå til stemmeurnerne.
For det første så ved hver en serber i Kosovo, at den albanske befolkning har en skjult dagsorden, der simpelthen går ud på at få smidt de sidste 80.000 serbere ud af Kosovo, uanset hvilke midler der skal bruges, og dette er kun et spørgsmål om tid.
For det andet så ved serberne også godt, at den serber, der tør stille op som lokalpolitiker i Kosovo, gør det med livet som indsats, da hadet mellem disse to befolkningsgrupper er ubeskriveligt.
For det tredje, så ved hver en serber i Kosovo, at det kan være med livet som indsats at skulle tage ud fra en serbisk enklave, for at skulle afgive en stemme og at KFOR-styrkerne overhovedet ikke magter at passe på dem, som våger sig ud på Kosovo-albansk område for at gå til et valgsted - så hellere blive hjemme i sikkerhed.
For det fjerde så ved hver en serber, at selv om så samtlige Kosovo-serbere skulle gå til stemmeurnerne, så vil det ikke få nogen indflydelse på deres fremtid i Kosovo, da det i realiteten er det store albanske flertal, der sætter dagsordenen.
Sådan en valgfarce gider serberne hverken at spilde tid eller kræfter på - så hellere boykotte valget, hvad de også gjorde.