Det er tankevækkende uhyggeligt, at et rederi, der driver fredelige passagerfærger på hele Nordeuropa, tør involvere sig i ´krigsførelse´

af Morten Bach, faglig sekretær i Sømændene SiD
Dødens kræmmere har travlt i disse dage efter krigen i Irak og den efterfølgende besættelse.
Krig er forfærdelig - og forfærdelig indbringende for de marodører, der som sjakaler kredser om det nedlagte bytte for at få del i krigsranet oven på døden og fordærvet.
Alene A. P. Møller koncernen har fået kontrakter på 11,5 milliarder kroner af det amerikanske krigsministerium, men også andre danske marodører skal selvfølgelig have del i rovet, for det hele krigen drejer sig om, er at tjene penge til storkapitalen.
Det danske rederi DFDS har således fået tildelt en del af kagen ved at sejle militærudstyr og materiel for den krigsførende stat Danmark. Rederiet har flaget et af koncernens engelske skibe, Tor Anglia, til dansk flag for at sætte dette skib i fart mellem Danmark og Golfen.
Når Danmark går i krig i fremmede verdensdele og koloniserer andre lande både før og nu, skal Dannebrog selvfølgelig hejses agter for gud, konge og fædrelandet. Men så stopper også nationalsindet.
Besætningen, der var bestilt til flagskiftet, var filippinere, der mønstrede i ly af mørket en sen septemberaften i Aalborg. Skibet er sammen med to andre DIS flagede DFDS skibe, Tor Futura og Tor Cimbria, chartret af det danske militær til transport af udstyr frem og tilbage mellem Danmark og Irak. På alle tre skibe er der udlændinge om bord til udenlandske lønninger.
Det er en skandale og fuldstændig uhørt, at dansk militær og den danske stat for skatteydernes penge chartrer skibe, der bruger billig udenlandsk arbejdskraft.
Samtidig ville det være interessant at få oplyst, om besætningsmedlemmerne er clearet og fundet egnet efter de nye indførte terrorlove, som den danske vasalregering har indført efter ordre fra USA.
Det er også tankevækkende uhyggeligt, at et rederi, der driver fredelige passagerfærger på hele Nordeuropa, tør involvere sig i 'krigsførelse' i disse tider, hvor ethvert skib med passagerer udgør et potentielt mål for terrorister. Men dette afholder ikke rederiet fra at deltage i jagten på blodig mammon fra krigen i Irak og grådigheden efter profit er større end tanken for passagerernes sikkerhed.