Her er arbejdsværditeori og teori om udbytning hundreder af år før Adam Smith og Marx

af Kjeld Stenum, Ejby
Ved avisens korrekturlæsning på mit debatindlæg 4. november i Arbejderen har der indsneget sig en forkert 'rettelse', idet diggeren Gerrard Winstanley er gjort til digteren Gerrard Winstanley.
Misforståelsen er forståelig, men giver - med al respekt for digtekunsten - et dybt forkert billede af denne forbløffende personlighed.
Under den engelske borgerlige revolution midt i 1600-tallet havde Cromwell halshugget kongen og afskaffet monarkiet. Der opstod derfor uklarhed om, hvem udmarkerne udenfor bondelandsbyernes fællesjorder nu tilfaldt, formelt havde de tilhørt kronen, reelt havde de fattigste haft en hævdvunden ret til at holde svin i områderne.
Det opkommende handelsborgerskab søgte at udnytte den uafklarede situation til at indhegne fællesjorderne til ekstensiv fåreavl (uldvarer). Diggerne var en gruppe hårdtarbejdende subsistensløse, der forsøgte at grundlægge kommunistiske kolonier i nogen af områderne. De dyrkede jorden i fællesskab ('digger' betyder 'den, der graver') og samlede udbyttet fra deres arbejdsindsats i store fælles lagerbygninger, hvorfra de fordelte den mellem sig efter behov.
Efter nogen tøven kastede Cromwell sit lod - og sin hær - ind i striden til fordel for handelsborgerskabet, og diggernes kolonier blev ødelagt, og deres ledere fængslet. Winstanley var en af disse ledere, formentlig omtrent den eneste, der kunne skrive. Sin læse- og skrivekunnen havde han fra bibellæsning. Diggerne led nederlag i kampen, men den erkendelse, Winstanley i tiden herefter nedfældede i en række pamfletter, er højst forbløffende.
Her er erkendelse af nødvendigheden af de undertryktes diktatur over undertrykkerne, senere kaldet proletariatets diktatur, erkendelse af nødvendigheden af at forankre dette diktatur i en væbnet folkemagt, her er erkendelse af nødvendigheden af at gøre op med ejendomsret og pengemagt, her er arbejdsværditeori og teori om udbytning hundreder af år før Adam Smith og Marx, her er teori om uundgåelig sammenhæng mellem krig og ejendomsret, her er ligefrem spirer til teori om statsmonopolkapitalisme før kapitalismen overhovedet har etableret sig...
Selvom det alt sammen er iklædt ufriseret bibelinspireret sprogdragt, er erkendelsen af sagsforholdene umiskendelig. Og Winstanley havde stort set kun sit levede liv og sin bibellæsning som baggrund for sin erkendelse. Nu var diggerne hverken det mest bemærkelsesværdige eller det tidligste eksempel på socialistisk eksperimenteren i europæisk historie, langtfra. Men de er vel det tidligste eksempel på en bevægelse, hvis politiske erkendelse er blevet så sammenhængende nedfældet på skrift til eftertiden.
Vi ved ikke, hvor mange Winstanley'er der har virket i Bøhmen i 1400-tallet eller i Tyskland i 1500-tallet eller i nogen af de andre af middelalderens talrige bondeoprør, for det var uhyre sjældent, disse oprørere kunne læse og skrive. Men Winstanley kunne.
Jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer over at se ham benævnt som digter, for det var absolut ikke fiktiv litteratur, han brugte sin skrivekunnen til. Desuden kunne jeg heller ikke dy mig for chancen til endnu engang at fortælle et dybt fortrængt, men meget vigtigt brudstykke af europæisk historie. Winstanleys skrifter var ikke kendt på Karl Marx's tid og er derfor ikke kommenteret hverken hos ham eller Engels.

Vi beklager fejlen i redigeringen. Redaktionen