30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den usynlige hånd

Den usynlige hånd

Torsdag, 11. november, 2004, 00:00:00

De ledige vil nu blive underkastet en total digital registrering

af Claus Andersen, Århus
Regeringens politik betyder privatiseringer, udliciteringer og nedskæringer på de kommunale budgetter. Filosofien er: Det er lige meget hvem, der laver det, bare det er billigt og bare vi er egoistiske nok vil 'den usynlige hånd', markedskræfterne, efterhånden regulere adfærden til fælles bedste (kilde: Adam Smith og Anders Fogh Rasmussen i bogen fra socialstat til minimalstat).
Nu skal jobformidlingen privatiseres, men her har regeringen ikke haft nogen særlig heldig hånd. En ny evaluering af det første halvandet år med brug af private aktører konkluderer, at private firmaer ikke er bedre end Arbejdsformidlingen (AF) til at få ledige i job, men til gengæld er de dyrere. Det koster staten fire gange så meget at bruge private aktører, som hvis arbejdet blev udført af AF, og udbyttet har været ringe og ikke budt på den forventede effektivitet og nytænkning (kilde: FTF).

Færre midler til uddannelse
Når private aktører byder i en licitation, er det selvfølgelig for at tjene penge på de personnumre, de kan 'købe' af AF. Til gengæld har det øget administrationen hos AF, der skal kontrollere de private aktører. Al den administration, som der i forvejen er meget af i AF, bliver ganget med to, og midlerne til administrationen går fra aktiveringsindsatsen for de ledige.
AF skal godkende handlingsplaner, oprettelse af arbejdspladser med løntilskud og besvare byger af spørgsmål fra de private aktører, der ikke kender nok til lovgivningen og retningslinjerne fra de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Færre midler til uddannelse - flere til administration.
Glemt er målet, at de ledige kommer i arbejde. Efterhånden bliver der kun råd til, at de ledige kan sætte sig hen i et hjørne og vente på, at der bliver plads til dem i et tilskudsjob.

Nyt visitationsprojekt
40 procent af aktiveringsindsatsens går vist til administration og det bliver værre fra 1. december, hvor vi endnu engang bliver præsenteret for en uheldig hånd. Et 'visitationsprojekt' der skal udvikle et beskæftigelsessystem, hvor den enkelte borger skal være i centrum, uanset om borgeren er kontanthjælpsmodtager eller forsikret ledig (kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen).
Det lyder jo nydeligt, men hvad er det reelle mål med visitationsprojektet? Beskæftigelsespolitikken bevæger sig langsomt i retning af, at det er ligegyldigt om man er forsikret eller ej. Vi får øget bureaukrati og et blanket-cirkus af indberetninger til a-kasserne om de ledige nu står til rådighed. Det bliver kontrol frem for job.
De ledige vil nu blive underkastet en total digital registrering. Bekendtgørelsen til visitationsprojektet giver ikke de ledige mulighed for at klage. Den anviser kun metoder til at foretage en vurdering og kontrol af den ledige. Det undrer ikke, at der på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under bekendtgørelse og vejledning til visitationsprojektet er direkte link til persondataloven, retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.
De ledige er efterhånden godt trængt op i krogen. Det er deres egen skyld, at de ikke har arbejde. 'Det er ganske vist'.
Den venstre hånd anses for at være uren i mange kulturer, da den bruges til toiletbesøg. Regeringens 'usynlige hånd' har meget til fælles

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. nov. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp