Hvor mange andre steder i verden er militærindustriens interesser blevet skrevet direkte ind i en stats grundlov? Det gør den nye unionsstat.

af Karen Sunds
'Traktaten indebærer ikke skabelsen af en europæisk hær'.
Det er et af de påstande, som de fem ja-partier, der har underskrevet det såkaldte nationale kompromis, fremfører.
EU-forfatningen er ellers klar nok i sine formuleringer omkring militæret. Tag til en start forfatningens artikel I-16:
'Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder gradvist udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar'.

En hær af paragraffer
I artikel I-41 er det også formuleret klart:
'Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler.'
I samme artikel redegøres der også for, hvordan EU-hæren sættes i værk:
'Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom.'
Og 'Medlemsstaterne stiller civil og militær kapacitet til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med henblik på at bidrage til opfyldelsen af de mål, Rådet har opstillet.'
De fem ja-partier mangler at redegøre for, hvordan disse klare formuleringer i EU-forfatningen kan omdannes til en påstand om, at forfatningen ikke indebærer skabelsen af en EU-hær.
En fælles EU-hær kan skabes, hvis blot det er vedtaget på et af de halvårlige EU-topmøder.
Et af de elementer i EU-forfatningen, som også er med til at accelerere dannelsen af en EU-hær, er det såkaldt 'forstærkede samarbejde'. EU-forfatningen åbner for, at en række lande kan gå foran i den militære oprustning. Det fremgår af Artikel I-41, stk 5:
'Rådet kan overdrage gennemførelsen af en opgave på EU-plan til en gruppe af medlemsstater for at bevare Unionens værdier og tjene dens interesser.'
De lande, der allerede har taget teten på det militære plan, nemlig Frankrig, Storbritannien og Tyskland, kan således arbejde videre, uden at vente på fodslæbende lande som for eksempel Danmark.

Grundlovsfæstet våbenindustri
Et af de mest opsigtsvækkende ting ved den nye EU-forfatning er, at den grundlovsfæster en militarisering af Unionen. Således hedder det i forfatningens artikel I-41-stk 3:
'Medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet. Der oprettes et europæisk agentur for udvikling af forsvarskapaciteter, forskning, anskaffelse og forsvarsmateriel (Det Europæiske Forsvarsagentur).'
Der er næppe mange andre steder i verden, hvor våbenindustriens interesser på denne måde er blevet direkte sikret via en stats grundlov. Men det sker altså i den nye unionsstat.
Alligevel fejer ja-partierne, der står bag 'det nye nationale kompromis', enhver skepsis til side med følgende udtalelse:
'Traktatens forpligtelse til forbedring af militære kapaciteter medfører ikke, at dette skal ske ved en forøgelse af militærudgifterne. Målet kan nås på anden vis. Det vil fortsat være medlemslandene, der selv fastlægger deres nationale forsvarsbudgetter.'
Danmark vil altså forbedre sine militære kapaciteter uden at forøge militærudgifterne! Men ikke antydning af forklaring på, hvordan det skulle lade sig gøre.
Havde det ikke været bedre, frem for denne søforklaring, at forholde sig til det principielle i sagen: Er det hensigtsmæssigt, at Den europæiske Union nu opruster for at hamle op med USA ? Giver det en mere fredelig og sikker verden? Og hvad med det faktum, at EU-hæren bliver en atomvåbenbærende hær? De lande, der fører an i den militære oprustning, nemlig Frankrig og Storbritannien, er begge bærere af atomvåben.
Der hviler et stort ansvar på såvel SF's medlemmer som danske befolkning for at sige nej til dette vanvittige våbenkapløb, der vil kaste verden ud i et ragnarok af krige og konflikter.