Uddannelses- og ungdomsudvalget vedtog onsdag 24. november en politik for fordeling af et- og tosprogede elever i de københavnske folkeskoler

af Per Bregengaard (Ø), uddannelses- og ungdomsborgmester i København
Politikken gør op med tendensen til, at nogle folkeskoler stort set kun har etnisk danske elever, og andre folkeskoler stort set kun har tosprogede elever, hvor mange er ressourcesvage. Sådan en opdeling af vores skoler er uforenelig med ønsket om integration og kulturmøde.
Det må samtidig konstateres, at skoler med næsten udelukkende tosprogede elever ikke afspejler bosætningsmønstre. Det er et resultat af især den etnisk danske middelklasses fravalg af den lokale skole, men også af nogle ressourcestærke tosprogede familiers fravalg. Og ingen skoler har godt af ikke at have en pæn andel af ressourcestærke elever, som kan være med til at løfte hele skolens faglige og sociale miljø til gavn for deres lidt svagere kammerater.
Den københavnske fordelingspolitik bygger på fire målsætninger:
1. Fordelingspolitikken skal fremme gode skoleresultater for tosprogede elever samt kulturmøde og integration, således at der er grupper af et- og tosprogede elever på alle skoler.
2. Ingen skoles andel af tosprogede elever skal overstige andelen af tosprogede elever bosat i den bydel, som skolen og dens grunddistrikt er en del af. Dette gælder dog ikke skoler, hvis tosprogsandel er mindre end den gennemsnitlige tosprogsandel i hele byen.
3. Kommunen skal respektere alle forældres ret til at vælge den lokale folkeskole, og fordelingspolitikken baserer sig dermed på frivillige tilbud, både for etsprogede og tosprogede forældre.
4. Alle skoler skal bidrage til fordelingspolitikkens virkeliggørelse.
Kommunen iværksætter på dette grundlag et 5-årigt udviklingsarbejde med en kombination af fordeling og magnetskoler i 3 bydele: Brønshøj-Husum og Indre Nørrebro i samarbejde med Indre Østerbro.
Grundidéen er, at kommunen reserverer plads til tosprogede elever på skoler med få tosprogede og via et opsøgende arbejde i de meget tosprogede distrikter tilbyder tosprogede forældre disse pladser. Vi forbereder skolerne og uddanner lærerne på disse skoler til også at blive dygtige til at undervise den ny type af elever og ansætter en integrationsmedarbejder på hver af skolerne til at understøtte samspillet mellem forældre, skole og fritidshjem. En grundig forberedelse og opkvalificerede lærere er en betingelse for, at integrationen lykkes, så vi undgår frustrerede børn og forældre både blandt de tosprogede og blandt de mange danske i skolens grunddistrikt. Vi sikrer på den måde, at initiativet ikke fører til elevflugt.
Konkret vil vi ved den årlige indskrivning til børnehaveklassen tilbyde 45 tosprogede familier fra Tingbjerg og Voldparkens distrikter plads på Brønshøj, Husum og Korsager skoler. På Indre Nørrebro vil vi tilbyde 40 tosprogede familier fra Hellig Kors og Blågårdskolens distrikter plads til deres børn på Sortedamskolen, Øster Farimagsgades Skole og Vibenshus Skole. Sammenligner vi med antallet af tosprogede i de aktuelle børnehaveklasser svarer det til, at de 'afleverende' skoler i gennemsnit siger farvel til i al fald halvdelen af deres tosprogede elever.
Mange har været begejstrede for Albertslund-modellen, som bygger på at fratage tosprogede forældre deres ret til den lokale folkeskole og tvinge deres børn hen til den skole, som kommunen nu skønner, de skal gå på.
Jeg mener, at det er diskriminerende at fratage tosprogede eller børn med ringe sproglige forudsætninger en rettighed - retten til at gå på den lokale skole. Det er også tåbeligt at tvinge mennesker til noget, de gerne vil - så derfor bygger vores fordelingsmodel på det faktum, at langt de fleste tosprogede forældre brændende ønsker, at deres børn skal gå i klasse med etnisk danske børn. Et tilbud frem for tvang er positivt. Med et tilbud kan man også diskutere krav til forældrene. Deres børn skal hjem hos andre efter skoletid, og de skal invitere. Også forældrene skal deltage i klassens liv. O. s. v.
Nogle spørger så: Hvorfor har de så ikke bare indmeldt deres børn på en skole med mange etnisk danske børn? En ung tosproget mor gav på et debatmøde på Husum Skole for nylig et svar på dette: Hun fortalte, at mange af hendes tosprogede naboer i Tingbjerg havde spurgt hende, hvordan hun dog havde fået lov til at få sit barn ind på Husum skole. Naboerne mente ikke, at deres børn var velkomne på skolen.
Historien bekræfter, at en koordineret og styret indsats, byggende på gruppevis integration, er nødvendig for at få et markant resultat. Danske familier ønsker, at deres børn også går sammen med andre danske børn og helst nogle, de kender i forvejen. En gruppe giver tryghed. Nøjagtig det samme gør sig gældende for tosprogede familier.
Den helt store udfordring i projektet er i virkeligheden at integrere den etnisk danske middelklasse i de lokale skoler, som mange hidtil har fravalgt. Ingen forældre vælger skoler til deres børn, som de ikke er trygge ved, og hvor de frygter, at deres børn bliver isoleret. Derfor skal der afsættes ressourcer til disse skoler, så de kan mestre udfordringer og krav og profilere sig i forhold til områdets etniske danske forældre og ressourcestærke tosprogede familier.
Skolerne skal tydeliggøre, at de kan levere varen: faglighed, tryghed og gode muligheder for kammeratskaber. Vi skal støtte de danske forældre i ikke at stå alene i den situation, hvor de vælger at sætte deres barn i børnehaveklassen på en skole med mange tosprogede. Derfor samarbejder skolelederne på Indre Nørrebro og forældrenetværket Brug Folkeskolen på Nørrebro om at opsøge forældrene i børnehaverne og få dem til at give hinanden håndslag på, at de sammen melder deres børn ind i den lokale skole som en gruppe. Dette arbejde er en skrøbelig proces, som fortjener opbakning.
Udviklingsarbejdet med frivillig fordeling og magnetskoler starter i Brønshøj-Husum, på Indre Nørrebro og på Indre Østerbro. Men vi venter ikke fem år med at gå i gang andre steder med en lignende situation. Udviklingsarbejdet sættes i gang andre steder i byen i takt med, at der kan skaffes penge til de ekstraordinære indsatser og med inddragelse af de hidtidige erfaringer.