Jeg mangler stadig et svar på, hvordan Europa får skabt et civilt og økonomisk modsvar til den amerikanske imperialisme. Jan Vogels kritik af EU-aftalen er tyndbenet

:af Villy Søvndal, MF, SF
Jeg synes, at Jan Vogel skylder mig en bedre replik (Arbejderen den 27. november).
For det første kan han stadig ikke dokumentere, at SF ikke har fået et eneste fingeraftryk. Jeg synes nu nok en vetoret i forhold til flertalsafgørelser på velfærds- og arbejdsmarkedsområdet må betegnes som en vis indflydelse - og jeg har endnu ikke set en politisk iagttager eller EU-ekspert, som har sat spørgsmålstegn ved det.
Endelig er det notorisk sludder at karakterisere aftalen som et historisk kompromis, eftersom det ikke er en aftale, som skal fortolke et nej ved en folkeafstemning. Og ja, aftalen holder i EU-sammenhæng. Den skal nemlig bruges i forhold til EU-politik - ikke vedtagelser i Folketinget.
For det andet kunne jeg godt tænke mig, at han udfoldede og begrundede sit statement om: 'Det nationale kompromis er en falsk nødbremse uden bremseskiver på - altså uden reel betydning for EU's fremtidige måde at beslutte på. Det giver Danmark en væsentlig ringere stilling, end det der kendertegner de nugældende EU-beslutningsregler'. Hvorfor giver det Danmark en væsentlig ringere stilling?

Ikke juridisk gyldighed
Jeg vil medgive Jan Vogel, at den politiske aftale med regeringen, Socialdemokraterne og Radikale Venstre ikke har nogen juridisk gyldighed. Men det er heller ikke det det handler om! Det danske folkestyre har altid fungeret vha politiske aftaler, eftersom der siden slutningen af 1800-tallet ikke har været flertalsregeringer. Al lovgivning har derfor fungeret ved hjælp af politiske aftaler. Det samme var tilfældet ved det nationale kompromis i 1992, men det står uantastet 13 år efter på trods af kritik fra skiftende borgerlige, socialdemokratiske og radikale politikere.
Jan Vogels bemærkninger om, at det er udemokratisk, at man ikke får folkeafstemninger i alle de europæiske lande, er noget sludder og udtryk for manglende viden om konstitutioner i andre lande. Mange demokratiske lande har simpelthen ikke mulighed for folkeafstemninger i deres konstitution! Endelig er hans tilbedelse af den eksisterende danske grundlov patetisk og ikke særlig demokratisk. Den danske grundlov er et barn af enevælden fra 1849 og trænger til en grundig og gennemgribende revision.

Ikke en grundlov
Ja, i virkeligheden er det europæiske charter i forfatningstraktaten meget mere vidtgående i forhold til menneskerettighederne. Og så ser vi bort fra at grundloven ikke nævner forurening og kravet om en bæredygtig udvikling, ligestilling, ikke skiller stat og kirke og stadig knæsætter det konstitutionelle monarki med mandlig arvefølge. Det er efterhånden kun Dansk Folkeparti og Jan Vogel, som kan svinge sig op til så stærkt et forsvar for grundloven.
Afslutningvis har jeg to kommentarer: EU-forfatningstraktaten er ikke en grundlov. Det skulle i givet fald være verdens længste og mest detaljerede grundlov. Der er tale om en traktat. Det kan man også se ved at sammenligne den med de tidligere traktater, hvor meget af stoffet går igen - ord til anden. Endelig er det der minder en smule om grundlov - det europæiske charter om de grundlæggende menneskerettigheder mere progressivt end den danske grundlov.
Og så mangler jeg stadig et svar på, hvordan Europa får skabt et civilt og økonomisk modsvar til den amerikanske imperialisme. Svaret er påtrængende og jeg synes Jan Vogel og med ham mange nejsigere skylder danskerne et svar.