Det nye `nationale kompromis`, har ikke haft nogen direkte indflydelse på EU-lovkomplekset. Det er alene en lokal dansk flertalsaftale, der juridisk kun har sin gyldighed frem til næste folketingsvalg, der ventes afviklet inden grundlovsafstemningen

af Jan Vogel, formand for Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund & Hornsherred
Et svar til Villy Søvndals indlæg, her i bladet den 3. december.
Det er ærgerligt, at EU-grundlovsteksten ikke kommer med ud til SF'erne, der skal stemme om partiet skal anbefale eller gå imod EU-grundloven, mens forligsteksten fra de fem forligspartier er gået med ud i posten. Jeg kan frygte, at debatten mere vil dreje sig om jeres aftale end indholdet i EU-grundloven, som vi er enige om er meget omfattende?
Jeg syntes at Villy Søvndal strammer den lidt, når han sætter mig i bås med Dansk Folkeparti. Vi arbejder klart for hvert vores nej til EU-grundloven. Mit og Folkebevægelsen mod EU's nej baseres alene på kærlighed til menneskeheden og en afstandstagende til racistiske argumenter.
Jeg har heller ikke draget en sammenligning mellem SF og den storkapital, der i overvejende grad styrer EU-systemet til gavn for det indre marked, som I har mere fodslag med end med det folkelige demokrati.
Ser vi alene på teksten i EU-grundloven, som jeg vælger at kalde denne lovramme, så vil der tegne sig et noget andet billede, end din positive fremstilling af EU-grundloven.
Vi skal forholde os til en omfattende EU-grundlov, med mere end 500 paragraffer i.
Det er rigtigt, at de tidligere EU-traktater er indskrevet i den eventuelt kommende EU-grundlov, men der er kommet afgørende nyt til der betyder øget afgivelse af dansk suverænitet.
En lang række politiske områder, der er indeholdt i vores danske grundlov, vil blive europæiseret. Der hvor EU-grundloven overlapper den danske, sættes den danske grundlov automatisk ud af kraft, det betyder en stigende suverænitets-afgivelse til EU.
EU vil overtager lovinitiativet fra Folketinget på væsentlige områder som indenfor social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Vores grundlov sikrer at al lovgivning gældende for kongeriget Danmark, skal besluttes i 'Folketinget' med tre på hinanden følgende behandlinger med mulighed for at stille opklarende spørgsmål undervejs og en endelig underskrift af vores regent. Denne bestemmelse svigtes allerede i dag, fordi den overvejende del af den danske lovgivning alene foregår igennem Folketingets Europaudvalg med behandling af EU-direktiver, der normalt bliver fulgt.
Naturligvis skal vi kunne afgive en begrænset suverænitet, som Danmark gør det i forbindelse med internationale aftaler efter paragraf 20 i grundloven.
Store dele af den danske befolkning mener, at forholdet til EU allerede er gået for vidt igennem de forudgående EU-traktater.
Det er måske forklaringen på det klare danske nej ved euro-afstemningen i år 2000, hvor cirka 57 procent stemte nej.
Det undrer mig, at Villy Søvndal er gået hen og blevet fortaler for indførelsen af EU-grundloven, frem for at arbejde for en demokratisk gevinst ved bevarelse af magtfordelingen som vores grundlov står for.
Selvom grundloven står foran en modernisering, vil det være upassende, før vi har fået et nej til EU-grundloven.
Jeg har forstået, at SF ønsker at give mere magt til EU-parlamentet på bekostning af det danske folkestyre på miljø- og flygtningeområdet, men det betyder samtidig, at Folketinget ikke længere må lovgive på disse områder. Altså en øget varig suverænitetsafgivelse,
Det nye 'nationale kompromis', har ikke haft nogen direkte indflydelse på EU-lovkomplekset. Det er alene en lokal dansk flertalsaftale, der juridisk kun har sin gyldighed frem til næste folketingsvalg, der ventes afviklet inden grundlovsafstemningen.
Med indførelse af dels passerellen og den nye skærpede kompetencefordeling, over delt og egen kompetence står kun mindre lovområder som kirken tilbage til den nationale selvbestemmelse, fordi EU-kommissionen langt hen ad vejen dikterer, hvad der har national eller EU-interesse. Således kan den væsentligste lovgivning gennemføres, uden at skulle afvente 'tilladelse' fra de fem partier bag det nationale kompromis.
Villy Søvndal har ret i, at det 'nationale kompromis ikke har nogen juridisk gyldighed'.
De fire undtagelser har overlevet, fordi man fra dansk side har været 'flinke' til at føre den ønskede parallel-politik, svarende til EU's politiske krav. Derfor har undtagelserne ikke været en hindring for Unionens ønske om at 'udvikle sig hen imod en stadig snævre union'.
I den nærmeste fremtid vil undtagelserne komme under endnu hårdere pres end i dag, hvor indførelse af en fælles civilret, især efter eventuel indførelsen af EU-grundloven, vil underminere indholdet af den ene af undtagelserne.
Jeg kunne forstå hvis SF med Villy Søvndal, arbejdede for indfrielse af kravet om en folkeafstemning i forbindelse med EU-traktatmæssige ændringer. Det vil jeg opleve som mere folkeligt og demokratisk, frem for at I udråber jer til folkets smagsdommere.
Villy Søvndal undrer sig over min kritik over, at kun ni ud af 25 EU-lande, har en grundlovssikret ret til at stemme om EU-grundloven, fordi flere af dem ikke har ret til at stemme ifølge deres forfatning. Jeg mener dette skyldes at de 16 lande lider af et demokratisk underskud, lande der i fremtiden vil udgøre flertallet i EU-superstaten.
Jeg vil gerne dele Villy Søvndals bekymring over superstaten USA's imperialistiske verdenspolitik. Svaret hertil er bare ikke, at vi skal skabe endnu en krigerisk superstat. Her kan vi arbejde for to ting vores forhold til NATO og en alvorlig styrkelse af FN.
SF'erne står over for et valg mellem to holdninger, når de skal ud og afgive deres stemme for eller imod EU-grundloven.