Den 2. november fyldte Dannerhuset 25 år. Det blev besat engang i 1979 af en gruppe kvinder, af hvilke der stadig er nogle der, i dag 25 år efter, arbejder i Dannerhuset.

af Christina Bech, København
Dannerhuset har fra sin start haft følgende formål:
'At styrke kvinders tro på egne kræfter, bevidsthed om egen situation og indbyrdes solidaritet.'
Undertegnede var til receptionen på fødselsdagen, som skulle indledes ved den ny social- og ligestillingsminister Eva Kjær Hansen efterfulgt af Anne Marie Helger, altså to meget forskellige damer, repræsenterende og derfor også bundet af to vidt forskellige traditioner:
Ministeren var vel derinde i embedes medfør og repræsenterede statsmagten, og Helger repræsenterede 'sig selv', som hun sagde, eller i publikums forståelse repræsenterede hun nok mere den folkelige morskab eller samfundsrevseren.
Ministeren sagde selvfølgelig tillykke, og så kom der ellers en lang lovprisning af det frivillige sociale arbejdes betydning, og dets nødvendighed, og jeg kan ikke huske, om den også gjaldt udbredelsen. Det må lovprisningen have gjort, for det blev nævnt, at der har været større og større søgning til Dannerhuset gennem årene.
Ministeren havde i øvrigt selv lige bidraget fra sit ministerium med penge til en bog, Dannerhuset netop nu har fået udgivet, 'Livtag' hedder den, og hun fik selv et eksemplar af den som tak for sin tale.
Undertegnede kedede sig lidt under talen, ja var faktisk ved at blive dårlig ved tanken om alle de kvinder, der, uden at få løn, i årevis arbejder af på de samfundsskabte resultater af et kapitalistisk profitorienteret samfund, der fungerer benhårdt og nådesløst for de svage.
Deriblandt de voldsramte kvinder og såmænd også de voldelige mænd, for det er ikke tegn på styrke, at måtte slå sig ud af problemerne - det skaber jo kun yderligere problemer, både for den der slår, og for den der bliver slået.
Men så kom Anne Marie Helger! Hun opremsede Rødstrømpebevægelsen og sin egen rolle i den: - Hvordan hun næsegrus beundrede kvinderne i Rødstrømpebevægelsen, der blandt andet besatte Danner, men ikke dengang fandt nåde hos dem, nok fordi hun var for optaget af kostumer og make-up. Hun kan da godt se i dag, at det var meget alvorlige sager dengang, det drejede sig om. Men hendes undskyldning for, hvorfor hun dengang og nu nægter at brænde sin BH, var og er, at der hverken var eller er noget at putte noget om. Hun har hverken til gården eller gaden, den stakkel. (Som hun på stedet illustrerede ved at tage et fast greb dér, hvor hun kunne have haft en barm).
Hver gang Helger cykler forbi Grevinden (og hun var i øvrigt også til stede i salen her ved åbningsreceptionen, i skikkelse af en skuespiller klædt i datidens grevindegevandter - en stor hvid balkjole af en art), så føler hun sig lidt tryggere ved tanken om, at her kæmper kvinder for andre kvinder.
Efter en både flydende og fast aperitif gik vi der orkede mere til debatten om Dannerhusets fremtid. Nærmere bestemt om den økonomiske fremtid men til sådan noget hører jo også som regel de fremtidige muligheder og begrænsninger for for eksempel politiske handlemuligheder og disponering af de menneskelige kræfter, der er til rådighed.
Det kom tydeligst frem under debatten ved en leder fra Settlementet på Vesterbro, der i mange år som helt 100 procent frivillig organisation har arbejdet med sociale problemer på Vesterbro, men som så for ganske nylig har indgået en såkaldt driftsoverenskomst med kommunen. Alt vel men til penge hører der også krav, så nu sidder hun stort set kun og laver kontoropgaver for at opfylde kommunens krav. Lidt ligesom med EU. Politik og arbejde er blevet til embedsmandsvælde og beskrivelser af arbejde. Penge omstyrer de menneskelige kræfter.
Det kom frem, at kvinder og mænd vælger meget forskellige former for frivilligt arbejde. Det var den første paneldeltager, seniorforsker Charlotte Hagemann, der havde lavet en universitetsundersøgelse, der dokumenterede det:
Kvinder arbejder frivilligt indenfor omsorg og humanitært, men er til gengæld fraværende indenfor idræt, forsvar og fagbevægelse. De holder sig altså til de traditionelt betragtede kvindelige områder. Det gør ikke noget, hvis bare det er et valg, kommenterede seniorforskeren sine egne resultater. I det må vel ligge, at hun betvivler, hvor frit valget egentligt er, når kønsforskellen er så markant.
Det var vel det mest politiske indlæg, der kom. Hvis man regner politik for kritik og diskussion af de bestående forhold!
Karen Jespersen var også i panelet: Hun snakkede finanslov eller ikke finanslov. Og så psykologiserede hun meget. Hun talte om holdninger hos mændene - om at ændre disse. Og hun medgav, at hun har haft et medansvar for udviklingen af socialpolitikken, da hun var socialminister. Og herunder måske også de kritisable forhold der må være, når Dannerhuset stadigvæk er meget søgt. Hun ville gerne hjælpe med at få kvinderne i Dannerhuset videre. Det skulle nødig, som hun benævnte det, blive et 'permanent opholdssted.'
Undertegnede dirrede af retfærdighedens harme under debatten, og fik fyret en svada af, der nogenlunde lød således:
- Det er ude af proportioner, at ville putte Danner på finansloven, fordi Danner var et resultat af det tidligere velfærdssamfunds huller. (Et velfærdssamfund er ikke rigtig socialisme eller kommunisme, så der bliver ikke helt sørget for alles ret til at yde og nyde efter evne og behov?) Derfor vil der fortsat falde en del igennem, fordi der altid vil være nogen i et sådant samfund, som lever mere fantasifuldt og frit end det standardiserede menneskesyn, velfærdssamfundet anlægger.
Dannerhuset var altså skabt for at opsamle mennesker i de huller og også for at skabe politisk røre om volden i samfundet.
Kommer Dannerhuset på finansloven, er det vel nærmest helt at acceptere volden som et blivende vilkår at leve på for danske kvinder. Plus, og måske værre, hvis Dannerhuset skal forsørges af staten og Folketingets bevillinger, så kan det måske blive mindre tiltalende at kritisere de, der skal bevillige! Man har jo allerede set kritikken af Folkekirkens Nødhjælps politiske aktion i form af muropførelse på Roskilde Festivalen, når nu organisationen fik offentlig støtte. I det hele taget kendetegner det jo ikke de kritiske diskussionsivrige partier, organisationer og bevægelser i Danmark at finansieres af staten.
Tilbage til det med, at Danner ikke skal blive et permanent opholdssted, så er det da klart, at det ikke haster med at komme ud. For hvad er der at komme ud til?
Karen Jespersen, hele Socialdemokratiet og nu de borgerlige har jo skabt et samfund, der ikke er for mennesker. Arbejdsløsheden og boligmangelen er den største form for kollektiv vold mod det enkelte menneske - utryghed skaber frustrationer, der kan udløse vold. Finder volden sted, er det ret svært at komme væk fra den, hvis man ikke har penge til en ejerlejlighed, for der er ingen billige lejelejligheder tilbage, og man udvikler også uselvstændighed som arbejdsløs??
Der er mindst 80.000 uden arbejde og to millioner har stress. Vi slår, enten fordi vi ikke har noget at lave og ophober frustrationer, eller fordi vi er stressede over, at vi ikke når det, vi skal, fordi vi skal lave arbejde til mindst to personer. Jeg har lagt mærke til, hvem det er, der slår og nedgør de hjemløse i gaderne, bøsserne i parkerne, de psykisk syge i samfundet og måske også kvinderne - det er de hårdtarbejdende og tit mellemuddannede mænd i 25-35-års alderen. De løber rundt. Nogen har sågar to job. Da jeg var postbud (som ved gud er er heltidsjob), da var der nogen af de herrer i den aldersklasse, der først tog en rute som min, derefter skulle de på deres job nummer to.
Mit formål med at skrive dette indlæg er at skabe opmærksomhed hos os kommunister og socialister overfor denne økonomiske og administrative omklamring og måske allerværst - lammelse af vores politiske kamporganer! Jeg ved faktisk ikke, om vi gør noget - jeg har for eksempel ikke set spørgsmålet om Dannerhusets økonomiske fremtid skrevet eller talt om i Arbejderen.
Hvad siger vi, og vigtigst - hvad gør vi? Og hvem gør/siger noget?
Nu har jeg prøvet at skabe opmærksomhed på det, der sker med Dannerhuset. Men der er andre lignende tilfælde!