Det imellem

⎙

Lørdag, 11. december, 2004, 00:00:00

Fogh taler ikke længere åbent om `minimalstaten`. Han satser på et langsigtet liberalt konceptsamfund.

Forleden var der et opslag i kulturtillægget. På venstresiden var der et billede af billedkunstnerens Marcel Duchamps 'Fontæne'. Det er en pissoirkumme, der blev udstillet i 1917.
Tiden gik svanger med store ting. På kunstens felt satte Duchamps kumme et alvorligt spørgsmålstegn ved den institutionaliserede kunst.
Den hverdagsagtige og fabriksfremstillede ting udfordrede og forargede ¥kunsten er ikke det vi ser. Det er rummet imellem'.

På højresiden i samme avis var der et portræt af den nye liberale tænketank CEPOS. Anledningen var udnævnelsen af tankens direktør.
Det blev Martin Ågerup, der skal tegne tankens profil. Selv siger han:
-ÊVi vil forsøge at gøre det, som Bjørn Lomborg har gjort på miljøområdet, på hele velfærdsområdeté

Det lover godt. Ågerups verdensbillede er enkelt nok. Der er lande i Amerika, Asien og Østeuropa, hvor økonomien er fri og dynamisk. Problemet er Vesteuropa, der er præget af stive strukturer og vanetænkning, som hæmmer individets og virksomhedernes frihed.
Derfor er opgaven at tilpasse sig globaliseringens realitet, hvis ikke samfundet økonomi og velfærdsgrundlag skal forringes afgørende. I Danmark står det specielt slemt til.
Og hvem er så CEPOS? Stifterne tæller en lang række kendte personer, der sjældent har fået opmærksomhed for en progressiv bemærkning.
Her er blot et udpluk af personlighederne som tidligere minister, præsident, direktør, generalløjtnant, forfatter, professor, borgmester, teaterdirektør m.v. Slagteriarbejdere fra Ringsted er der ingen af.

Bent Blüdnikow, Christopher Arzrouni, Bernt Johan Collet (formand for CEPOS bestyrelse) , Uffe Ellemann-Jensen, Bent Fabricius-Bjerre, David Gress, Morten Grunwald, Peter Gæmelke, Claes Kastholm, Kjeld Hillingsø, Ulrik Høy, Bent Jensen, Søren Pind, Samuel Rachlin, Poul Schlüter, Helle Stangerup m. fl.
Det er staten, der skaber samfundets problemer, mener Ågerup. Det kan han til dels have ret i, med den tilføjelse at det er den politik, som føres i staten, der er problemernes kerne.
Løsenet for Ågerup er derfor mindre og mindre stat = minimalstat. De ting, han kan finde på at tage op, er fri narko på et frit marked, for det vil løse kriminalitetsproblemet, og en lang række opgaver, som i dag ligger i det offentlige, bør løses af markedet.
Ågerup er ingen Duchamp. For Ågerup er det selve den borgerlige liberale idé, der er værket.
Han vil til kummen og begræder, at regeringen er pragmatisk og 'så meget midtsøgende, at idédebatten i de borgerlige partier er ved at tørre ud'.
Fogh taler ikke længere åbent om minimalstaten
. Han satser på et langsigtet liberalt konceptsamfund. Han er måske mere en Duchamp - 'kunsten er ikke det vi ser. Det er rummet imellem'.