Beslutningerne begrænser på ingen måde det positive og fremadrettede samarbejde der udvikler sig centralt og lokalt mellem partierne
af Forretningsudvalget i KPiD, København, den 13. december 2004
Kommunistisk Parti i Danmark, KPiD, afholdt i weekenden den 4.-5. december udvidet landsledelsesmøde med deltagelse af formændene for partiets afdelinger.
Den nedsatte fælles arbejdsgruppe, fremlagde sin rapport for arbejdet med de konstaterede programmatiske forskelle mellem DKP/ML og KPiD.
KPiD's landsledelse besluttede, at rapporten i sin helhed udsendes til diskussion på medlemsmøder i alle partiets afdelinger. På et landsledelsesmøde i februar evalueres diskussionerne i afdelingerne.
Rapportens indeholdt anbefalinger til en videre proces for sammenlægning af de to partier. Landsledelsen konstaterede, at disse ville være i strid med partiets kongresbeslutning, hvorfor landsledelsen forkastede disse.
På KPiD's 6. kongres i 2003 besluttedes følgende vedr. samarbejdsprocessen med de øvrige kommunistiske partier:
'I fortsættelse af det samarbejde, der i perioden siden 5. kongres har været mellem KPiD, DKP/ML og DKP, iværksættes et fælles arbejde imellem de nævnte partier for at afklare ideologiske og organisatoriske forskelligheder af principiel karakter, og mulighederne for et fælles ideologisk, strategisk og organisatorisk grundlag for stiftelse af et fælles kommunistisk parti, Dette arbejde skal færdiggøres indenfor den kommende kongresperiode.
Til dette formål arrangeres lokale, regionale og landsdækkende møder og seminarer. Det pålægges den kommende landsledelse at udarbejde en plan for disse møder.
Der fortsættes med at udvikle fælles udadvendte initiativer, og samarbejdet i de øvrige bevægelser styrkes.'
Landsledelsen vedtog derfor også et forslag til en plan for sådanne møder og partiets forretningsudvalg har nu henvendt sig til DKP/ML og DKP med henblik på en fælles drøftelse af vores forslag, som vi håber vil blive positivt modtaget.
KPiD understreger, at vores beslutninger på ingen måde begrænser det positive og fremadrettede samarbejde der udvikler sig centralt og lokalt mellem partierne.
KPiD fortsætter sit arbejde med opfyldelse af kongres beslutningen om at afklare mulighederne for et fælles ideologisk, strategisk og organisatorisk grundlag for stiftelse af et fælles kommunistisk parti.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278