Iyad Allawi stiftede INA, der gav sig til kende ved terrorangreb i Irak mellem 1992 og 1995, herunder bombesprængning af en biograf og af en skolebus - hvor børn blev dødsofre.

Fra The New Internationalist - i serien Verden bedste...
Kommenteret og oversat af Enid Riemenschneider

Iyad Allawi stiftede INA, der gav sig til kende ved terrorangreb i Irak mellem 1992 og 1995, herunder bombesprængning af en biograf og af en skolebus - hvor børn blev dødsofre.
The New Internationalist er et britisk månedsskrift med en 'klumme', kaldet 'worldbeaters' - de bedste i verden. Men disse verdensmestre skildres ikke for det gode. Underrubrikken lyder: 'De rige og magtfulde på sigtekornet'.
Rubrikkerne 'job', 'omdømme', 'humoristisk sans' og 'tarveligste snedighed' er faste bestanddele, ligesom der altid bringes kildehenvisninger.

Decemberudgaven 2004 portrætterer
Iyad Allawi

Job: midlertidig premierminister i Irak

Omdømme: mindst usikre medhjælper, CIA-håndlanger.
- Det, som er det vigtigste for det amerikanske folk at høre, er virkeligheden, og virkeligheden er lige her i skikkelse af premierministeren, og han forklarer, hvad der sker i marken....Han ved, hvad der foregår, for han lever der.
Med de ord bød præsident Bush Iyad Allawi velkommen, da han besøgte USA i september 2004.
- Modstanden i Irak er destruktiv, men lille, forsikrede Allawi pligtskyldigst den amerikanske Kongres.
- Den har ikke og vil aldrig vække genklang i det irakiske folk.
Begge disse udsagn havde naturligvis mindre at gøre med Irak end med det amerikanske præsidentvalg. Allawi leverede endnu en uvurderlig tjeneste til sine amerikanske kontaktmænd. Men hvad han iøvrigt end medbragte - lyden af virkeligheden i Irak var ikke nogen hørlig del af det.

31 år udenfor Irak
Allawi har ikke boet der siden 1971. Han er fortsat britisk statsborger. Han vendte tilbage til Irak sammen med de amerikanske besættelsestropper, men han har lige siden da boet i 'den grønne zone' - en udenlandsk enklave i Baghdad, som man kun kommer ind i gennem adskillige lag af amerikansk bevæbnede sikkerhedsvagter.
Allawi blev født i 1945 i en velstående købmandsfamilie tilhørende - som flertallet af befolkningen - den shi'a-muslimske tro. Hans bedstefar deltog i forhandlingerne med briterne om Iraks selvstændighed, og hans far var medlem af det irakiske parlament.
Iyad læste til læge i Bagdad, hvor han som medlem af Saddam Hussein's Ba'ath-parti organiserede studenterne. Saddam kom til magten i 1968 efter et CIA-sponsoreret kup.
Iyad flyttede til London i 1971 for at specialisere sig som neurolog. Han var loyal mod Ba'ath partiet og præsident for den irakiske Studenterunion i Europa.
I vide kredse antog man derfor, at han havde forbindelser til Saddam's hemmelige politi, Mukhabarat, hvis tæskehold rejste rundt og dræbte irakiske dissidenter, som opholdt sig i udlandet.
Det vides ikke, hvorfor deres veje skiltes, men i februar 1978 vågnede Allawi i sit hjem i Surrey ved, at en indtrængende person angreb ham med en økse - det blev antaget at være en af Saddam's agenter. Allawi tilbragte et år på hospitalet, og han halter stadig for at bevise sin skade.
Derefter helligede han sig den beskæftigelse at tjene penge. Ved siden af - og som en hævnakt - organiserede han et netværk af afhoppere fra det irakiske militær og dyrkede så mange efterretningstjenester som muligt.

Terroristen Allawi
Præcis hvor stor hans private formue er - arvet eller selverhvervet - ved man ikke, men da hans families formue og værdier blev konfiskeret i Irak, påstod han, at det drejede sig om $250 millioner.
Så fik han sit første gennembrud. Under forberedelserne til den første Golf-krig i december 1990 bekendtgjorde han dannelsen af the Iraqi National Accord (INA).
Dette samvirke var sponsoreret af den britiske regering, men med hemmelig opbakning fra Jordan, Saudiarabien, Tyrkiet og USA.
INA gav sig til kende ved terrorangreb i Irak mellem 1992 og 1995, herunder bombesprængning af en biograf og af en skolebus - hvor børn blev dødsofre.
Organisationens kompetence blev imidlertid betvivlet i 1996 efter et mislykket militærkup, som endte med henrettelsen af næsten alle de kupdeltagere, der var så uheldige at bo i Irak.
Men INA lod sig ikke afskrække, og eftersom man manglede politiske kanaler i Irak, vendte man sin opmærksomhed mod at få arrangeret en USA-invasion af Irak. Samtidig blev Allawi rekrutteret af CIA som modvægt til tjenestens andet guldæg, Ahmad Chalabi, med hvem Allawi har familiære bånd. USA's økonomiske understøttelse af INA fortsatte - for året 1996 var der tunet ind på $6 millioner.

Allawi-dynastiet
Allawi's næste store gennembrud kom med den 11. september. Han reagerede hurtigt og betalte prominente Washington-lobbyister $300.000 for at give ham adgang til politiske strateger og journalister, og de hørte på ham med store øren.
Sandhedsværdien af det, de hørte, er imidlertid tvivlsom. Allawi var kilden til den bedrageriske påstand, at Saddam var i stand til at indsætte masseødelæggelesvåben 'inden for 45 minutter' - et såkaldt bevis, som spillede en fremtrædende rolle i retfærdiggørelsen af invasionen i 2003 - i hvert fald i Storbritannien.
Så snart 'den grønne zone' var sikret, ankom Allawi til Baghdad. Han blev prompte af den amerikanske vicekonge, Paul Bremer indsat som medlem af det Regerende Råd.
Det siges, at rådets beslutning i juni 2004 om at udpege ham som premierminister i overgangsregeringen skyldtes enten, at han mentes at være den, der havde de færreste fjender eller, at han var lige hadet af alle.
FN's særlige udsending, Lakhdar Brahimi trak sig tilbage to uger senere, angiveligt på grund af 'store vanskeligheder og frustration'.
Blandt Allawi's første handlinger som premierminister var at genindføre dødsstraffen. Blandt de udnævnelser, han foretog, var fætteren Ali Allawi til handelsminister og svogeren Nouri Badran til indenrigsminister.
Den 17 juli 2004 bragte to australske aviser the Sydney Morning Herald og The Age en artikel, som beskyldte Allawi for personlig at have skudt seks fanger, idet han skulle have sagt, at det var hans agt 'at sende et klart budskab til politiet om, hvordan man håndterer oprørere'.
Tidligere - i april 2004 - skulle et stort antal politifolk være enten forsvundet eller have sluttet sig til oprørerne. Beskyldningen vedrørende henrettelserne er blevet afvist, men beskyldningen om overgangsregeringens forsvundne politiaspiranter er ikke mødt med nogen forklaring.
Skønt Allawi's strategi for sin egen entré har givet succes, så står det meget mindre klart, om han vil få succes med at iværksætte en tilbagetrækningsstrategi for 'Koalitionen af de villige'.
Efter al sandsynlighed må en sådan ledsages af en yderligere fjernelse fra realiteternes verden i Irak - og af ham selv fra Irak, sikkert med privatformuen i god behold igen.
Humoristisk sans: I juni 2004 påstod Allawi, at han da umuligt kunne være 'CIA-håndlanger', eftersom han havde arbejdet for så mange som 15 forskellige efterretningstjenester og aldrig ville have været afhængig af kun én.
Tarveligste snedighed: 'Tak, Amerika (bifald)...Ingen ord kan udtrykke den taknemmelighedsgæld til amerikanerne, som generationer af irakere vil stå i.'
Officiel udskrift af den tale, som Allawi holdt til USA's Kongres den 23. september 2004. Han kunne jo have foreslået, at irakisk olie i dette tilfælde ville have gjort god fyldest - hvis ikke bedre - end ord.

Kilder:
www.encyclopedia.thefreedictionary.com
Counterpunch, 26. juni 2004
www.news.bbc.co.uk
www.en.wikipedia.org
The Sydney Morning Herald og The Age, 17. juli 2004.

The New Internationalist (NI) er et britisk månedsskrift, som beskriver sit formål således:
'at rapportere om emner vedrørende fattigdommen og uligheden i verden; at sætte focus på det uretfærdige forhold mellem de magtfulde og de magtesløse verden over; at debattere og agitere for de radikale ændringer, som er nødvendige, hvis alle menneskers basale behov skal imødekommes; og at levendegøre for læseren de mennesker, ideer og aktioner, vi finder i kampen for global retfærdighed'.