Kommunalreformen er nu sendt til offentlig høring
af Claus Andersen, Århus
48 lovforslag på 2800 sider skal der tages stilling til inden 7. januar. Tre uger senere fremsætter regeringen lovforslagene i Folketinget og reformen vedtages endeligt inden sommerferien. Mere magt til ministrene og ændringer af 300 nuværende love. Det hele vedtages i huj hej hast og turbo-reformen har fået et ekstra gear og accelererer fra nul til kaos og lovsjusk.
To af forslagene kommer fra Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsformidling (AF) og kommuner flytter sammen i fælles jobcentre og alle får fælles indgang til det offentlige beskæftigelsessystem, der nu skal styres af sogneråds-interesser. Beskæftigelsesindsatsen er blevet charlatanernes paradis.
Kampen for det kommunale enstrengede system ligner en politisk vendetta mod det tidligere beskæftigelsessystem, hvor arbejdsmarkedets parter og AF styrede opgaven. Det er jo de rene mafiametoder, fup og magtmisbrug, når man hører at Don Frederiksen 'bestiller' tal i Arbejdsmarkedsstyrelsen, der skulle vise, at kommunerne var bedre end AF til af få de ledige i arbejde og der 'plantes' historier til pressen om 'de bedste kommuner gør det bedre end AF' og 'AF lever ikke op til minimumskravene'. Mafiametoderne lykkedes og 'historierne' blev bragt under overskrifterne 'Kommunerne overgår AF' og 'AF svigter de ledige' (JP 27. 4 og 30. 4). Kilde: DR1 Orientering 2. 11 2004.
Jeg kan kun give formanden for Arbejdsmarkedsrådet i Århus Amt, Christian Aagard ret, når han giver den fremtidige beskæftigelsesindsats dumpekarakteren 5 og siger: 'Jeg er bekymret for, at de nye regioner bliver for store, og det vil svække den lokale indsats. Man kan ikke dække Grenå og Hvide Sande fra samme sted og de enkelte kommuner er simpelthen for små. Det bliver en klar forringelse af den langsigtede og sammenhængende arbejdsmarkedspolitik.' Kilde: Ugebrevet A4 5. 7 2004.
Tilbud de ikke kan afslå
Chefideologen Don Frederiksen giver de ledige et tilbud, de ikke kan afslå. Der udstedes dogmer og bandbuler, som man skal yde for at nyde, det skal betale sig at arbejde og farvel til aktiveringsfabrikken.
Beskæftigelsesindsatsen skal privatiseres med en økonomisk gulerod om 'resultattilskud'. Og det på trods af at en ny evaluering (Rambøll) viser, at det første halvandet år med brug af private aktører konkluderer, at private firmaer ikke er bedre end AF, at udbyttet er ringe og uden den forventede effektivitet og nytænkning. Landsforeningen for Socialpædagoger offentliggjorde i sommer en undersøgelse, der viser, at 88 procent af de ledige selv skaffer sig arbejde, og at kun 28 procent er tilfredse med den private aktør, mens det tilsvarende tal er 39 procent hos AF.
Til gengæld har det øget administrationen hos AF, det medfører, at 137 personaleårsværk udelukkende beskæftiger sig med administration. I Århus Amt bruges syv til otte årsværk til kontrol. AF venter at bruge 679 millioner kroner på andre aktører i hele 2004 og får en ekstraregning i år på omkring 230 millioner. Cirka to tredjedele af pengene bruges til kontaktforløb og en tredjedel til aktivering. Næste år forventer AF Århus at spare 60 millioner på uddannelse.
Alarmerende forskelle
Ressourcerne bruges på at udføre rutineopgaver, som AF lige så godt selv kunne klare. Nok siger man forandring fryder, men da kun hvis det er til det bedre. De private aktører bruger energien på tre-måneders-samtaler med de ledige i stedet for at beskæftige sig med at få dem i varige job eller arrangere relevante opkvalificeringskurser.
Hovedparten af de private aktører er tidligere kursusleverandører til AF og har ikke formået at skelne mellem rollen som kursusudbyder og rollen som anden aktør. De er ikke arbejdsmarkedsrettede og opkvalificeringen til videnssamfund og globalisering holdes lukket og 'inde i huset' på grund af de indviklede differentierede resultataflønninger.
I Århus Amt er de forventede succeskriterier alarmerende forskellige og varierer for forventet ordinær beskæftigelse fra 25 procent til 85 procent og for at komme i løntilskud i en privat virksomhed fra fem procent til 40 procent. Der skal jo tjenes penge. De private aktørers kamp om de lediges cpr. nummer og den indviklede resultataflønning betyder, at volumen er væsentlig, og de ledige klumpes sammen på store hold, selvom netop Rambølls evalueringsrapport viser, at den individuelle vejledning har den største enkeltstående indflydelse på den samlede tilfredshed, og 'at vejledningen er målrettet den enkelte ledige og hans/hendes situation'. (Rambøll)
Kundskabens Træ
Don Frederiksen tilbud du ikke kan afslå, er en privatiseringsfabrik med manglende respekt for den enkeltes situation og behov. De svage ledige risikerer at blive ofret på grund af belønningens motivering for at prioritere jobformidling til de stærke ledige, og modsat intentionen fastholdes den ledige i passiv forsørgelse.
I min ordbog defineres en charlatan, som 'en person som bedrager andre ved at foregive, at han er eller kan noget specielt', så smid charlatanerne ud af beskæftigelsesindsatsens have, men lad de mange ledige smage Kundskabens Træ, så de er godt rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278