Klasseanalyse må ikke alene blive en kvantitativ fremstilling af de ændrede betingelser. Det handler om at vise de kvalitative forandringer i forholdet mellem klasserne

af Lars U. Thomsen, Esbjerg
Hvilke konklusioner kan vi drage af det arbejde, der - herhjemme og i Marx-Engels Stiftung i Tyskland - er blevet udført om klasseanalyse, og hvilke konsekvenser har det for vores programarbejde?
I. Begrebet klasse, stammer fra det latinske ord classis og betyder afdeling, eller privilegeret romersk borgergruppe. Man kan kun forstå klassebegrebet som et dynamisk begreb, der alt efter produktivkræfternes og produktionsforholdenes udvikling forandrer indhold. Dermed bliver begrebet arbejderklasse, også defineret ud fra den epoke vi lever i, og hvordan dialektikken udvikler sig mellem klasserne.
II. Klasseanalyse må ikke alene blive en kvantitativ fremstilling af de ændrede betingelser. Det handler om at vise de kvalitative forandringer i forholdet mellem klasserne. Vi må forbinde det kommunistiske partis indsats på den mest rationelle måde, så der udvikles klassebevidsthed inden for brancher, der enten er, eller vil blive spydspidser i fagbevægelsen og funktionærgruppen
III. Det virkeligt afgørende spring i udviklingen, det som i nyere tid ændrer produktivkræfterne kvalitativt, er atomteknologien og de forskningsområder, der er knyttet hertil; procesteknologi og kybernetik. Resultaterne heraf og de samfundsmæssige konsekvenser er kun delvis bearbejdet. I princippet råder vi over enorme teknologiske kræfter, men vores tænkemåde har et efterslæb, der ville svare til, at en ridder i feudaltiden blev skruet tilbage til slavesamfundet. En del af en klassemæssig analyse af de nye fænomener er at videreudvikle begreber og kategorier, så de modsvarer den nyeste udvikling inden for videnskaben.
IV. Andelen af det videnskabelig-tekniske arbejde øges betydeligt. Specialiseringen kommer til at indtage en fremtrædende plads, i uddannelse, produktion og service. Væksten i intelligensen og de nye mellemlag betyder afgørende ændringer i klassernes sammensætning og indbyrdes forhold. I dele af produktionen foregår der en forskydning fra egentligt produktionsarbejde til overvågning og regulering. Samlet set betyder det en vækst i mellemlagene og en stagnation eller tilbagegang for den traditionelle arbejderklasse. Men tallene kan ikke tolkes som en svækkelse af arbejderklassens rolle i dens historiske mission. Værdiskabelsen er ikke et resultat af varecirkulationen, men af den mængde arbejdskraft, der er nødvendig for varens fremstilling.
V. Den videnskabelig-tekniske udvikling går hånd i hånd med en øget monopolisering og kapitalkoncentration. Der sker inden for kapitalistklassen en forskydning fra de traditionelle ejere af produktionsmidler til finanskapitalen. Privatiseringspolitikken bruges som en kølle mod fagbevægelsen for at afvikle hævdvundne rettigheder. Derfor må opmærksomheden især være rettet mod de nye former for statsmonopolistisk kapitalisme, som her praktiseres.
VI. Den generelle tendens i udviklingen af produktivkræfterne er, at løntung produktion flyttes til udlandet især til lavtløns-lande. Det gjaldt i 70´ernes sværindustri, skibsproduktion, motorer og halvfabrikata. I dag er det også letindustri og fødevarer der, sammen med nye områder som it-teknologien, flager ud. Flytningen af produktion til udlandet ændrer betingelserne for arbejderbevægelsen internationalt, og øger betydningen af internationalt samarbejde.
VII. Det kommunistiske parti står over for den opgave at udvikle dialektikken mellem det klassemæssige og det almenmenneskelige på grund af den tilspidsede krise mellem natur og menneske. Det stiller også nye krav til vægtningen i alliancepolitikken, således at den genspejler en konkret vurdering af partiets langsigtede mål og bevægelsernes reformkrav det vil sige dialektikken mellem parti og bevægelse. Udformningen af programmer må udvides til også at omfatte internationalt samarbejde.