Er man en forsvarer for ytringsfriheden, når man helt uden mådehold provokere store grupper mennesker...

af Bo Päivinen Jensen, Ringkøbing
Jeg er ikke muslim. Og der er næppe mange i Danmark, der vil betragte mig som en indvandrer, selvom min mor er født i Finland. Jeg er så dansk som nogen anden.
Alligevel kan jeg ofte blive uenig i de holdninger, der tilsyneladende deles af alle rigtige danskere.
Og nu er det sket igen.
Det, at almindelige integrerede muslimer tager afstand fra en kunstner, der har set det som sin fornemmeste opgave at provokere, genere og ydmyge muslimske mindretal, bliver af danske politikere og aviser omtalt som udemokratisk, frækt og særdeles uartigt angreb på ytringsfriheden.
De unge muslimer har slet ikke forstået hvad ytringsfrihed drejer sig om, når de vover at fremfører deres ærlige mening på den måde, og så for åben skærm!
Jeg tror næppe, at jeg kunne være mere uenig i denne politiske korrekthed.
Er en forsvarer for ytringsfriheden hævet over al kritik? Og er man en forsvarer for ytringsfriheden, når man helt uden mådehold provokere store grupper mennesker? Er det så ikke nynazisterne, der er de største forkæmpere for ytringsfriheden i Europa, og bør pressen ikke støtte deres noble kamp?
Jeg håber, at svaret på disse spørgsmål er et nej. Vi må indse, at ytringsfriheden, som så mange andre slagord, kan misbruges og bliver misbrugt. Og vi må indse, at en gruppe, en sag eller en mand, ikke behøver at være retfærdig, bare fordi der bliver viftet med fanen for ytringsfrihed.