En rigid kontrolleret undervisning af børn skaber vel næppe kreative voksne
af Lars Mikkelsen, Forebyggelses- og Patientrådet
Kære undervisningsminister Ulla Tørnæs
Danskerne klarer sig fantastisk godt ude i verden. De er kreative og løsningsorienterede. PISA-undersøgelserne viser, at danske børn er anderledes end mange andre landes børn.
Kunne der være en sammenhæng?
En rigid kontrolleret undervisning af børn skaber vel næppe kreative voksne. Vi bør beholde det, som har været og er godt. Mere kontrol vil gøre vore børn mindre egnede i det praktiske. I arbejdslivet er der ikke brug for mere robotagtige mennesker, men for levende, livsglade og idérige mennesker.
Børn, som klarer sig bedre i PISA-prøverne, skal vi bestemt ikke stræbe efter.
Rudolf Steiner - inspiratoren til Steiner-skolerne - priste sig lykkelig for, at han ikke lærte at læse, før han var ti år. Var det sket før, ville han ikke have kunnet gennemføre det samme arbejde, sagde han.
Jesper Juul, Kempler Institutet, skriver i sin lærebog 'Det Kompetente Barn', side 158, at det sundeste for børn indtil de er ti år er, at de får lov til at lege. Side 75 skriver han, at børn skal lære for krop, sjæl og ånd.
Jesper Juul skriver, at det afgørende er at styrke barnets selvfølelse (det er mere end selvtillid), en indre hvilen i sig selv, en egenansvarlighed. Kontrol kan lettest blive til nederlag og uro.
Kontrollanten, læreren, blivet let til et fjendebilled, mens barnet har brug for en kærlig autoritet at se op til.
Lad børn være børn - og ikke små voksne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278