Det er dejligt at se, at Niels Erik Danielsen har fundet det relevant at fejre 470-året for Klementsfejden med en artiklen i Arbejderen den 18. december

af Jeppe Klok Due, Århus
Hans gennemgang af oprørets forløb, har jeg ikke noget grundlæggende at udsætte på. Men hans årsagsforklaring er helt galt afmarcheret.
Han begrunder oprøret med, at kapitalismen var ved at få sit gennembrud i Danmark omkring år 1500, og at oprøret følgelig var motiveret af borgere og bønders ønske om et opgør med adelens totale herredømme. Her mener jeg han daterer kapitalismens fremkomst i landalmuen to århundreder for tidligt.
De første elementer at borgerlig liberal ideologi og tendenser imod kommercielt markedsorienteret landbrugsproduktion blandt landalmuen kan først iagttages omkring 1730'erne.

Klementsfejdens årsager
Oprørets rod skal søges andet steds, ikke som en fremspirende kapitalistisk 'revolution', men som et oprør mod en gennem feudalisering af samfundet. Efter en kriseperiode på over et århundrede hvor befolkningsnedgang som følge af den sorte død og landbrugskrise som følge af klimaforandringer havde udhulet adelens økonomiske grundlag, satte adelen sig igennem.
Således blev der indført en mængde nye skatter og afgifter, der brød, hvad bønderne opfattede som hævdvundne sædvaner, dette gjaldt ikke blot ekstraordinære skatter, men også godsejernes afgifts- og disciplinærkrav og bispernes forsøg på at opkræve både tiende og alternative afgifter. Dette sammenholdt med at staten ikke som lovet fjernede de enorme ekstraordinære skatter, der var udskrevet for at finansiere unionskrigene i starten af århundredet, gjorde, at landalmuen fik nok og revolterede.
Der var altså tale om, at bønderne gjorde oprør, fordi skattetrykket var blevet ulideligt, ikke om en revolutionær situation der nær var endt med kapitalismens indførelse i Danmark.

Grevens Fejde
Et andet element i Klementsfejden, der ikke spillede nogen rolle for bønderne, men som til gengæld gjorde det for Skipper Klement og Ålborgs borgere, var religions- og tronstridigheder.
Da Fredrik I døde i 1533 kunne Rigsrådet ikke blive enige om en ny konge, idet kongens søn Christian åbenlyst lutheranske sindelag faldt mange for brystet. Resultatet blev, at de ingen konge valgte!
Borgerne i Malmø by forsøgte i samarbejde med Hansestaden Lybæk at få genindsat den reformationsvenlige Christian II, der sad fængslet i Sønderborg Slot. De rejste en lejehær, der ledet af grev Christoffer (deraf navnet 'Grevens Fejde'), gik i land på Sjælland og fik København og en række provinsbyer på sin side.
Derefter sendtes Skipper Klement til Ålborg, for at vinde støtte til Christian II, her vandt han hurtigt borgerne for sin sag. Grundet brandskatningen af bønderne var disse ikke sene til at slutte sig til oprøret mod den katolske adel, men ikke fordi de støttede Christian II eller den lutheranske lære.
Truet af borgerkrigen valgte adelen modstræbende Hertug Christian (Christian III) til kongsemne, hvorefter han samlede en lejehær under ledelse af Johan Rantzau, der drog op gennem Jylland og slog oprøret ned i julen 1534. Det næste halvår blev oprøret på Fyn og Skåne ligeledes slået ned, hvorved hertug Christian blev kronet til kong Christian III i 1535.

Fejdens resultat
Udkommet af Klementsfejden var et blodbad, men om adelen under Rantzau slagtede kvinder og børn og hvor mange, finder jeg ikke så interessant, derimod er det efterfølgende retsopgør yderst interessant. De genstridige bønder blev nemlig dømt kollektivt, så de, der ikke kunne bevidne deres uskyld, skulle betale en okse i afgift, eller hvis de var selvejerbønder hele gården.
Denne proces har formodentligt haft en ikke ringe betydning for afskaffelsen af det jyske selveje, og dermed for deres transformation til fæstebønder, endvidere blev det på den måde bønderne der kom til at betale borgerkrigens udgifter!
Klementsfejdens resultat blev således konsolideringen af et feudalt landbosamfund, hvor godsejeren fik mulighed for at opkræve større afgifter og fik hals og håndsret over bonden.
Med Kong Christians tronbestigelse i 1535 var grunden lagt til reformationen, der gennemførtes året efter. Kirkens jord (1/3 af kongeriget) blev inddraget af kongen, bisper og præster blev gjort til kongelige embedsmænd og kirken gjort til statskirke. Konsolideringen af det feudale samfunds overbygning, hvor kongen i samråd med rigets betydeligste adelsmænd i princippet havde al magt over samfundet, var total.
Skal man tale om en revolution i 1530'erne, er det en feudal revolution, hvor de jyske selvejere og den katolske kirkes magt blev knægtet, og det feudale samfunds pyramidalske struktur blev knæsat - med kongen i toppen, derunder adelsmænd og fremtrædende borgere, og i pyramidens basis producenterne - landalmuen. Men Klementsfejden havde dog sat sig dybe spor, så sent som i 1604 advarede Rigsrådet Christian IV mod at udskrive alt for store krigsskatter, med henvisning til at man kunne risikere en gentagelse af Klementsfejdens opstand!

Kilder:
Busck, S. m. fl.: Danmarks historie i grundtræk
Ladewig Petersen, E.: Dansk social historie bd. 3
Paludan-Müller, C.: Grevens Feide skildret efter trykte og utrykte Kilder
Zerlang, M.: Bøndernes klassekamp i Danmark