Lige fra 1972 har EU-ja-siden anvendt misinformationer, bagatelliseringer og direkte fup for at narre folk til at sige ja, uden at fortælle om de katastrofale konsekvenser det har for vores folkestyre, velfærdssamfundet, vores personlige frihed og retssikkerhed samt Danmarks selvstændighed

af Jens Topsøe-Jensen, Haslev
Det sidste fup-nummer i rækken er så salonsocialisternes nye 'nationale kompromis', så nu er politikernes troværdighed da godt langt nede under det absolutte nul-punkt.
Før Nice-traktaten var der også tale om, at social- og arbejdsmarkedspolitikken skulle ind under EU's flertalsafgørelser, men da fik vi læssevis af forsikringer om, at så var det mindst 200 procent sikkert, at regeringen ville nedlægge veto - dengang var det nu England der reddede os med sit veto.
Før forrige valg var efterlønnen til debat, og der fik vi igen tonsvis af garantier om, at den ikke ville blive rørt, men de holdt ikke engang et år. Og nu har EU-kommissionen direkte forlangt, at den skal afskaffes.
Principielt er der ingen politiske partier, som kan garantere noget som helst længere end til næste valg (hvor de kan blive kasseret), eller til der opstår 'en ny situation', og det bliver efter folkeafstemningen, hvor de så kan løbe fra alle aftaler. Derfor er sådanne politiske aftaler totalt utroværdige, men de har et andet formål, nemlig at narre folk.
Den eneste holdbare garanti for at EU ikke tager magten over disse områder, er et rungende nej til dette udkast til en traktat, som bliver en forfatning for EU. Altså nej til EU-grundloven.
Den er i øvrigt så elendig, at Danark i praksis bliver nedlagt, hvis ja-prapagandaen skulle få held til at narre danskerne i denne rottefælde; og derefter kommer så, at de vil afskaffe vores fire forbehold.
Mon salonsocialisterne nogensinde vågner op af deres tornerosesøvn, for at se hvor elendig EU egentlig er bagved de fine kulisser?