Der er nu gået mere end et årti siden kapitalismens fortalere og medierne erklærede ´kommunismens død´ og USA´s præsident proklamerede en ´ny verdensorden´
af Ole S. Larsen, Göteborg
Angiveligt en bedre orden. En verdensorden uden krig, fattigdom og undertrykelse som mange håbede, men hvordan ser virkeligheden ud, i dag?
Mens der bevilges og bruges tusinder af milliarder kroner til køb af våben og på krig, vold og terror, tjener omkring 1400 milioner mennesker i den arbejdsdygtige alder mindre end to dollar om dagen (knap 12 kroner). Det slår den Internationale arbejdsorganisationen ILO fast i en rapport som offentliggjordes 7. december (1).
Disse fattige mennesker udgør halvdelen af den globale arbejdsstyrke, ifølge ILO.
Næsten 40 procent af disse, de allerfattigste iblandt de fattige, ialt 550 millioner mennesker, tjener ikke engang en dollar per dag, påpeger ILO-rapporten også.
Og næsten 200 millioner mennesker er helt uden arbejde.
Børnearbejde
Allerede i juni offentliggjorde FN en rapport, som opgav, at der findes en kvart milliard børne-arbejdere
De 250 millioner børn arbejder 'fuld tid', ofte under slavelignende forhold og mange gange uden løn. Det meddelte FN-organet ILO i Bangkok i en rapport, der blev offentliggjort i anledning af den internationale dag mod børnearbejde den 12. juni i år.
Børnearbejderne tvinges til at arbejde i lange skift og er helt i hænderne på de kapitalistiske arbejdskøbere og deres vilkårligheder.
Piger løber størst risiko for at blive udnyttede. Mange børn sendes ud at arbejde allerede i fem-års-alderen, ifølge rapporten
Sult
Sulten og fattigdommen øger i hele verden, slog FN's mad- og landbrugsorganisation, FAO fast i ny rapport, der kom på gaden 8. december (2).
Hvert år dør dræber sulten mere end fem millioner børn.
Det betyder, at et menneskebarn hvert femte sekund dør af sult eller underernæring.
- I dag sulter 852 millioner mennesker, udtalte FN´s informationsdirektør Christina Engfeldt.
Aldrig tidligere i menneskehedens historie har rigdommenne og produktionen af mad været større. Samtidig destrueres millioner af tons kød, korn og andre landbrugsafgrøder for at sikre vor tids kulakker: storlandbruget og de gigantiske kapitalistiske fødevareselskaber en øget profit.
For eksempel går monopolgiganten Arla sammen med en hollandsk konkurrent for at sikre de høje mælkepriser. Danisco opkøber en række konkurrenter og styrker sin monopolstilling med samme mål for øje.
Samtidig med at den nye verdensordens ledende stater spenderer milliarder, ja hundreder af milliarder kroner på destruktionen af et helt land, Irak, gennem mord på titusinder af dets indbyggere herunder uskyldige kvinder, børn og andre civile (3), så stiger antallet af sultende og underernærede i den grad, at der er næsten 20 millioner flere underernærede og udsultede i dag end i midten af 90'erne, ifølge rapporten.
Forværring
Ifølge FAO gik udviklingen 'faktisk i den rigtige retning i perioder i 1990`erne', men FN-organisationen må indrømme, at siden midten af 90`erne er sulten og underernæringen blevet endnu mere udbredt. Antallet af mennesker der går sultne i seng og som lever med kronisk mangel på næringsrig mad, er steget med 18 millioner siden midten af det forrige årti.
'Mange lande står overfor dobbelte udfordringer - udbredt sult på den ene side og en hurtig stigning i diabetes (sukkersyge), hjerte- og kredsløbssygdomme og andre kost-relaterede sygdomme på den anden side', skriver FAO.
'En grov beregning viser, at de direkte udgifter for at udbedre de skader som sulten årsager løber op i 30 milliarder dollars (170 milliarder kr) per år.' (FAO))
Det beløb er godt fem gange højere end det beløb, som hidtil er afsat til fonden for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria på kloden.
Et flertal af de 852 millioner underernærede og sultende bor i Asien, nemlig 519 millioner mennesker (blandt andet i Indien hvor 221 millioner er underernærede og 142 millioner i Kina), mens 204 millioner bor på det afrikanske kontinent, i den ikke-arabiske del syd for Sahara-ørkenen. Undersøgelsen er fra 2000-2002.
- Der behøves en stor politisk vilje for at målet skal kunne nås,' udtaler et regeringsmedlem i et af de kapitalistiske EU-lande.
Den politiske vilje er uden tvivl vigtig, men hvor meget står der om at bekæmpe sult, massearbejdsløshed og fattigdom i den nye EU-traktat, som nu skal til folkeafstemning i en række EU-lande?
EU's hovedmål er at bekæmpe inflation, statslige budgetunderskud og at privatisere økonomien. Posten, telefoner, jernbaner, fly og andre brancher er allerede udsat til kapitalistisk privatisering i EU-landene.
Og kampen mod massearbejdsløsheden, sulten og fattigdommen er ikke opsat som konkrete mål i EU-traktaterne. De optræder bare som ord.
Langt fra målet
Et af de lande som er værst ramt af den politiske og militære neu-ordnung i verden er Irak. På tyvende måned lider det irakiske folk under følgerne af den åbne imperialistiskle aggression.
En række EU-lande deltager i den kriminelle besættelse af Irak.
Ifølge internationale læge-rapporter er 100.000 mennesker døde som en følge af Washingtons kriminelle militære aggresion mod det irakiske folk. Og millioner af irakere kæmper mod sult og underernæring.
I Latinamerika sulter 53 millioner mennesker, men også i imperialismens hovedcentre, de såkaldte ilande (blandt andet NATO- og EU-landene) er sulten udbredt: Ni millioner sulter her, ifølge FAO, mens 28 millioner går sultne i seng i de tidligere folkedemokratiske lande i Centraleuropa og og de tidligere Sovjetrepublikker (SNG-staterne), som betaler prisen for den åbne kapitalistiske kontrarevolution dr.
Med den nuværende politiske og økonomiske udvikling, hvor stærke kapitalistiske interesser gennem organisationer som Verdenshandelsorganisationen WTO og den internationale Valutafond IMF forsøger at presse privatiseringer og et system med en ' fri liberal markedsøkonomi' ned over de afhængige og undertrykte lande og folk, kommer FN´s såkaldte Millenium-mål om at halvere sulten i verden frem til år 2015, stadig længere væk fra virkeligheden.
Noter
1) ILO-rapport: 1400 millioner fattige. (7. december) www.ilo.org
2)'The State of Food Insecurity in the World 2004' er navnet på den rapport, som blev offentliggjort den 8. December af FN's Føde-og Landbrugsorganisation (UNO's Food and Agriculture Organization).
Ifølge FAO's definition er sult ikke bare mangel på mad. Men også mangel på tilstrækkelig ernæring. www.fao.org
3) Alene USA's udgifter til den militære aggression mod Iraks folk løber op i 1000 millioner dollars om dagen, og er på vej mod 1,5 milliarder us-dollar. Interpres 13. December 2004
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278