Mødet med Angela Davis var en af de store oplevelser på weekendens Rosa Luxemburg konference i Berlin.

af Kit Aastrup
I lørdags den 8. januar, dagen før mindemarchen for Rosa Luxemburg og Karl Libknecht, blev den tiende internationale Rosa Luxemburg konference afholdt på Berlins faghøjskole for Teknik og Videnskab. Den indeholdt cubanske og latinamerikanske oplægsholdere og til sidst en rundbordsdiskussion med titlen Krig globalt - modstand lokalt.
Den mest prominente gæst var dog uden tvivl amerikaneren Angela Davis, tidligere sort panter, sociolog, borgerretsforkæmper og politiker.
Hun modtog en menneskerettighedspris fra konferencen samt organisationerne Cuba Si og Selskabet til beskyttelse af Borgerrettigheder og Menneskeværd. Efter at have modtaget og takket for prisen holdt hun et inspirerende foredrag.
Hvis Rosa Luxemburg stadig havde levet, ville hun uden tvivl have støttet mange af de kampe, der foregår i dag, sagde Angela Davis. Hun talte om kampen mod Bush-regeringen, om hvordan det er lykkedes for ham at placere mange af sine tidligere venner og forretningsforbindelser på indflydelsesrige poster. Blandt dem statsadvokaten, som tidligere havde den opgave at påse, at fangerne på Guantanamo-basen på Cuba ikke led overlast.
Kampen mod dødsstraffen i USA har været vigtig at tage som en kamp mod ulighed og diskrimination, konstaterede Davis.
Andelen af dødsdømte fanger i fængslerne er langt højere for sorte og latinoer, end hvad deres andel af befolkningen berettiger. Der er langt flere med en mørk hudfarve end en hvid, som idømmes dødsstraf.
Tidligere var det sådan, at der var 70 forbrydelser, som en sort kunne idømmes dødsstraf for, og kun en forbrydelse, som en hvid mand kunne få dødsstraf for.
Især i en stat som Texas, men også i andre stater, er sorte altid mistænkt for en forbrydelse blot på grund af hudfarven, og det er let at blive idømt strenge straffe for selv mindre forseelser.
De amerikanske fængsler er overfyldte med mennesker, der er idømt lange straffe eller dødsstraf, eksempelvis den politiske fange, som også er en tidligere sort panter, journalisten Mumia Abu Jamal.
Fængselsindustrien i USA, hvor man har private fængsler, er den mest profitable industri i landet, endda mere profitabel end våbenindustrien.
Kvindelige fanger er særligt udsatte i fængslerne, hvor de uden anledning kan blive 'strip searched', det vil sige blive klædt af for at blive undersøgt. Seksuelle overgreb er mere reglen end undtagelsen.
Alle disse forskellige kampe kædede hun sammen som en fælles kamp mod en verdensomspændende imperialisme og globalisering. Hun sluttede af med at sige, at vi må sætte vores lid til ungdommen, som skal føre kampene videre.