Socialdemokratiets skatteplan rummer positive elementer men er et angreb på alle, der lever af sociale ydelser.

af Karen Sunds
Ved højtidelige lejligheder taler Socialdemokratiet varmt om de svageste i samfundet, der bliver ramt af VC-regeringens asociale politik.
Men når det kommer til realpolitikken, så har piben en helt anden lyd.
Socialdemokratiet har fremlagt et udspil til ny skattereform, som ikke giver én eneste ekstra krone i husholdningspungen for de arbejdsløse, pensionisterne, bistandsmodtagerne og de studerende. Kort sagt til de fattigste grupper i samfundet.
Og ikke nok med det: disse grupper bliver oven i købet på sigt stillet endnu værre økonomisk, hvis det socialdemokratiske udspil føres ud i livet, hvad jeg skal konkretisere om lidt.
Dermed demonstrerer Socialdemokratiet med uhyggelig klarhed, at det ikke er hos de dårligst stillede, partiet vil hente opbakning ved et folketingsvalg. Nej, blikket er fast rettet mod de vælgere, der har middelhøje til høje lønindkomster, og som må forventes at udgøre det bløde vælgerlag midt mellem Socialdemokratiet og VC-regeringen.

Tilfreds med den sociale profil
Socialdemokratiets top er selv vældig tilfreds med den sociale profil.
- Det er et forslag, der skal gøre det klart og enkelt for danskerne , hvad de kan regne med, hvis Socialdemokraterne får magten siger Henrik Sass Larsen, skatteordfører for Socialdemokratiet og tilføjer:
- Vi ligger meget fint, lige i midten, og det er det mest fornuftige sted, man kan ligge.
Hvorfor bliver mennesker på overførselsindkomster endnu dårligere stillet af Socialdemokraternes skatteforslag ?
Årsagen er, at en skattelettelse i form af et såkaldt jobfradrag, meget hurtig vil betyde, at de lave lønninger tilpasser sig. De stiger mindre, end de ellers ville gøre, og resultatet er efter en tid, at den enkelte arbejder har samme købekraft som før skattelettelsen. I realiteten er det altså arbejdsgiveren, der får en billigere arbejdskraft.
Men for de sociale ydelser betyder det, at den lønudvikling, som de skal indekseres efter bliver lavere. Derfor bliver folk på overførselsindkomster stillet værre i indkomstfordelingen, når der indføres et jobfradrag.

Tilskyndelse til at tage et job
Kløften mellem den lave løn og dagpengene bliver større. Og det er netop det, der ifølge socialdemokraterne skulle øge folks tilskyndelse til at tage et lavtlønnet job. En anden tilskyndelse kommer fra forslaget om, at børnepasning maksimalt må koste 1000 kroner om måneden.
Ifølge Socialdemokratiet skulle skatteplanen give et øget arbejdsudbud og dermed betyde en øget beskæftigelse på 15.000 job. Partiet kører altså med på den vogn, at arbejdsløsheden skyldes de arbejdsløses manglende lyst til at arbejde, og ikke det faktum, at der simpelthen er mangel på job.
Alt i alt er det borgerlig politik, så det basker. Der er simpelthen ingen klar social og klassemæssig profil, og det kan meget vel vise sig at være fatalt. I hvert fald er det en væsentlig hindring for at kunne mobilisere vælgerne mod Fogh ved et kommende folketingsvalg.