Man forundres over, at denne religiøse forening, der er uden ansættelsesforhold på virksomhederne, blander sig i aftaleforhold på fabrikkerne

af Per Benny Poulsen, Esbjerg
Det er dog ganske utroligt i historisk samhæng, at netop Kristendemokraterne kan få lov til at påstå, at de ved at gennemføre en lovgivning, der forbyder lønmodtagerne medlemskab i én bestemt fagforening, kan beskytte den enkelte lønmodtager.
Kristendemokraterne motiver lovforslaget med, at de er mod foreningstvang, og at den ansatte skal have frihed til at vælge, om man ønsker at være medlem af en forening. Sådan et forslag fra denne teologiske forening, der blander sig i verdslige spørgsmål, er i historisk sammenhæng fuldstændigt udenfor demokratiets rækkevidde.
De teologiske og overtroiske samfund har endda i 1000 år været foregangsmænd for foreningstvang af hele befolkninger og for suverænitskrænkelser. Såfremt undersåtterne havde afvigende meninger, blev de mødt med den grueligste tortur og kirkeretten. Gennem 1000 år har disse trossamfund med den romersk-katolske magt og bagefter med den lutherske kirkemagt afkrævet tvangsmæssige kirkeskatter af den arbejdende befolkning.
Under godsforvalterne blev bøndernes klager kvalt i gråd. Tvangsarbejdet og tilegnelsen af formuer var sat i et nederdrægtigt system. Og jeg vil undlade at referere de grufulde forbrydelser mod menneskeheden, som denne orientalske bevægelse gennemførte i Vesteuropa.
Man kan i dag næppe forestille sig, at befolkningsgrupper, der ikke er medlem af Folkekirken eller af Kristdemokraterne, og som ikke betaler kirkeskat eller kontingent, burde have indflydelse på driften og valgene i disse trossamfund. Derfor må man rettelig forundres over, at denne religiøse forening, der er uden ansættelsesforhold på virksomhederne, blander sig i arbejdernes og arbejdsgivernes aftaleforhold på fabrikkerne, hvor den eneste kirkekor er lyden fra 'dansen om gulvkalven'. De er jo heller ikke ansat på vores virksomheder og næppe omfattet af septemberforliget i 1899, hovedaftalen med videre.
Derimod var det mere rimeligt, at man forbød medlemmerne af de kristne foreninger, den pligt deres medlemmer har til at udbrede deres overtro, og pålagde dem en ikke-indblandingspolitik indenfor visse rammer. Dér er jo ikke noget teologisk frihedssøgende i at ophæve arbejdernes tilkæmpede organisationsret og aftaleret.
Enhver har jo lov til at danne sin egen fagforening og søge beskyttelse og forsikring heri. For det er jo netop denne ret til søge beskyttelse og forsikring som Kristendemokraterne angriber. Vi har brugt og bruger vores fagforeninger til en arbejderbeskyttelseslovgivning, fordi kapitalisterne ikke ville indrette værkstederne og maskiner med beskyttelsesforanstalninger, og vi har lavet gensidige forsikringsordninger, der bygger på et valgsystem med tilvalg og fravalg.
De kan da ikke mene, at det vil føre til noget bedre at forbyde vores fællesskab og solidaritet - på godt og ondt. Og indtil videre må jeres trosretninger nøjes med at begrave de døde, der er slået ihjel i det kapitalistiske barbari, og lad os så se om de kan opfylde deres løfter om et bedre liv - hinsidan.