Den gave som er givet, er givet af en mand, der er løbet fra sine regninger. Han har aldrig betalt sin gæld til ofrene for apartheid

af Patrick Mac Manus, forfatter
Khulumani betyder 'tal ud' på zulu. Khulumani er navnet på en forening af sydafrikanske ofre for apartheid, der blev stiftet i 1995. Foreningen har i dag omkring 32.000 medlemmer, mange stadig dybt traumatiseret af fængslinger, tortur og mordet på pårørende i de mørke år.
Ud over sit sociale, uddannelsesmæssige og terapeutiske arbejde søger Khulumani Support Group at rejse erstatningskrav over for de udenlandske virksomheder, der drog fordel af samarbejdet med apartheidstyret.
Blandt de virksomheder der er i fokus, er olieselskaber som British Petroleum, Caltex, Shell, banker som Commerzbank, Credit Suisse, og produktionsvirksomheder som Daimler Chrysler, Ford Motor Company, IBM, Rheinmetall og andre.

Overpris
Oftest handlede disse virksomheder til en overpris, som de kunne afkræve den sydafrikanske stat på grund af negative internationale holdninger til samhandelen med Sydafrika. Virksomhederne opkrævede en slags apartheidskat ud over den aktuelle verdensmarkedspris.
A. P. Møller/Mærsk var ingen undtagelse. Allerede tidligt i firserne kunne det hollandske forskningsenhed Shipping Research Bureau beregne, at Mærsk leverede omkring 20 procent af det sydafrikanske oliebehov. Under angivelse af falsk destination anløb skib efter skib de sydafrikanske olieterminaler. De fleste var tankere med en last på mellem 200.000-340.000 ton. Blandt rederierne var A. P. Møller den største enkeltleverandør til det sydafrikanske regime.
I et samarbejde med de sydafrikanske myndigheder blev alt gjort for at sløre transporterne. Ikke alene blev destinationerne forfalsket. Man undlod at oplyse om anløb i Sydafrika i både danske og internationale skibsfartsbulletiner. Ofte blev lasterne pumpet fra andre skibe til søs, og laster blev blandet for at sløre oprindelsen.
En række charterselskaber og oliehandlere dækkede over A. P. Møllers engagement. I en del tilfælde, benyttede man sig af udtjente tankere, der umiddelbart efter sidste sejlads til Sydafrika blev sendt til ophugning.
Dagmar Mærsk. Dirch Mærsk. Karen Mærsk. Karoline Mærsk. Kate Mærsk. Kristine Mærsk. Robert Mærsk. Ras Mærsk. Jakob Mærsk. Alle sejlede de til olieterminalen i Durban. Og leverede brændstof til apartheid. Alene i perioden mellem oktober 1979 og februar 1981 er i alt 18 anløb til Durban blevet identificeret med en samlet last på omtrent 4,3 millioner ton til en datidsværdi af 900 millioner USD.

Ingen triumf
Blandt de mange indslag på operaens åbningsprogram i dag, som ifølge pressemeddelelsen fra Det Kongelige Teater er en 'hyldest til scenekunsten og gavegiveren', er triumfmarchen fra anden akt af Aida.
Ved uropførelsen i 1871 i Cairo blev der samlet et stort antal vilde dyr til deltagelse i triumfmarchen. Herunder 12 elefanter, 15 kameler, 12 zebraer, to giraffer, tre løver, seks strudse og mange aber. Desværre viste det sig, at det kun var elefanterne og kamelerne, der var tilstrækkeligt dresserede til at kunne optræde. De øvrige dyr døde af sult og mishandling glemt midt i triumfen.
Den samme skæbne må ikke overgå ofrene for rederiets hemmelige sejladser, som uden ringeste tvivl forlængede apartheidstyrets brutale liv. Ofrene taler ud, de ønsker at blive hørt.
Indtil de får genoprejsning, indtil der kompenseres for den smerte, som rederiet så lukrativt bidrog til, kan der ingen triumf være, ingen trøst være.
Den gave som er givet, er givet af en mand, der er løbet fra sine regninger. En sådan gave kan kun mødes af et krav om, at fortidens mellemværender først må bringes ud af verden. Først da vil den kunne værdsættes.