11 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhed mod højre - arbejderklassen kan gøre en forskel

Enhed mod højre - arbejderklassen kan gøre en forskel

Tirsdag, 18. januar, 2005, 00:00:00

DKP/ML opfordrer til, at valgkampen bruges til at styrke kampen mod højre og udvikle et folkeligt alternativ til den nyliberale politik

fra DKP/ML's landsledelse
Den borgerlige regering er i fuld gang med at ødelægge det danske samfund. Også i Danmark er monopolkapitalen og dens politiske repræsentanter i offensiven. Derfor opfordrer DKP/ML til, at valgkampen bruges til at styrke kampen mod højre og udvikle et folkeligt alternativ til den nyliberale politik.. På valgdagen opfordrer vi til at stemme på Enhedslisten.

Vejen til forandring
Kapitalismen bygger på ulighed, udbytning og undertrykkelse. Den skaber krige, oprustning og global fattigdom. Derfor er kommunisternes langsigtede mål at opbygge et socialistisk velfærdssamfund.
I dag skabes grundlaget for en ny politik først og fremmest udenfor Folketinget.
Når arbejderklassen står enigt, kan den gøre en forskel. Det er kun arbejderklassen, der har muligheden for at udløse den kraft, der kan tvinge en ny politik igennem, uanset hvem der sidder på regeringsmagten.
På alt for mange spørgsmål har Socialdemokratiet taget et medansvar for den nyliberale politik, både når det gælder angrebene på velfærden, demokratiet og Danmarks nationale selvbestemmelse. Alt for sjældent har man præsenteret et reelt politisk alternativ. Selv Danmarks krigsdeltagelse i Irak og oprustningen støttes af Socialdemokratiet.
Det politiske alternativ til den borgerlige regering kan kun opbygges gennem et brud med den nyliberale politik.
Forandring skabes blandt andet gennem:
-En grundlæggende omfordeling af samfundets rigdomme
-En udbygning af den offentlige sektor, som grundlag for et velfærdsløft især for de dårligst stillede i samfundet. Udlicitering og privatisering stoppes øjeblikkeligt
-Et opgør med EU og den nationale udsalgspolitik, gennem en afvisning af EU-grundloven. Det muliggør også at udflagningen af danske arbejdspladser kan stoppes
-En udvidelse af demokratiet herunder et opgør med den såkaldte terrorlovgivning
-Et øjeblikkeligt stop for dansk krigsdeltagelse
DKP/ML opstiller ikke selv til folketingsvalget, men anbefaler at stemme på Enhedslisten. Det er i dag det eneste parti i Folketinget, der på afgørende områder bryder med den politiske konsensus i Folketinget og foreslået progressive løsninger som alternativ til den nyliberale dagsorden.

Stop den nyliberale politik
Liberalismen har ikke betyder frihed og mangfoldighed, men intolerance, ensretning og snæversyn. Den har gødet jordbunden for både egoisme og fremmedhad. Solidaritet og sammenhold angribes. Arbejderklassens organisationer og rettigheder lægges for had.
Der jubles på direktionsgangene, mens 150.000 danskere lever under fattigdomsgrænsen. Selskabsskatten er sænket endnu engang. De danske og udenlandske monopoler afgør ofte selv, om de overhovedet vil bidrage til fællesskabet. Skattestoppet er først og fremmest kommet de velstillede til gode. Det er ikke de bredeste skuldre, der bærer de største byrder. Det er klokkeklar klassepolitik. I stedet vil vi have et solidarisk samfund.
Danmark er blevet en krigsførende nation. En aktiv deltager i USA's krig om Iraks olie. Imod folkeretten, imod sund fornuft , imod det irakiske folks ønsker. Tortur, vilkårlige henrettelser og senest tæppebombninger af irakiske storbyer. Mere end 100.000 civile er dræbt. Krig er terror. En række lande har allerede trukket sig ud af Irak. Danmark er med til den bitre ende. Et stort flertal i det danske Folketing har blod på hænderne.
EU-grundloven vil deponere Danmarks nationale selvbestemmelse i Bruxelles. En europæisk supermagt er intet reelt alternativ til den aggressive amerikanske imperialisme. De europæiske monopoler ønsker et stærkt EU for at stå bedst muligt rustet i kampen om markeder og råstoffer.

Det er på høje tid at vælte den borgerlige regering.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp