Det glæder mig at, ´digteren Nis Petersen kommer til ære og værdighed igen,´ som Michael Rasmussen udtrykker det i sin anmeldelse 15. januar.

af Peder Pedersen, Århus
Nis Petersen (NP) minder på områder om Jack London, svingene fra venstreorienteret til lidt sværmeri til racisme. Jeg ved godt, andre har beskrevet ham som upolitisk. Men det er klogt at komme over den fordom, at man skal holde med en person eller for eksempel organisation, for at kunne berige sig af samme.
Det jeg synes tæller for NP er, at det er svært at finde andre, der forstår at bruge det danske sprog så godt og ømt når de udtrykker kærlighed og natur, som netop han gør. Vil nogen afprøve min påstand, så læs digtet Rødtop, som jeg synes, er toppen af hvad Nis Petersen har udtrykt. Jeg har hørt andre af hans digte sat i musik, for eksempel synger Erik Grip nogle.
Nu er jeg spændt på om 'Rødtop' er med i anmeldte:

'Her hvor vi går, vil vi glemme, stemmen der kaldte mig bort, ufred og frygt vil vi gynge til ro til dit hjertes akort. Hele den brølende verden er sænket til havenes bund. Natten er over os Rødtop, Ræk mig veninde din mund.' I hans hjemby, Laven ved Silkeborg står der en statue af NP. De der færdes i naturen deromkring, vil forstå hvorfra, NP har sin inspiration. Læs også i 'Samlede digte', Gyldendal, hans Vuggevise og Forlad os vor skyld: 'Man vandrer sin vej.Man er voksen og dum, man tramper små drømme ihjel,mens barnets bebrejdelse, sløret og stum gør ondt i vor rippede sjæl.'