Regeringen har formået bid for bid at sabotere social- og arbejdsmarkedspolitikken i de forudgående fire år ved regeringsmagten

af Lene Nielsen, Enhedslisten Amager
Nu da regeringen har udskrevet folketingsvalg til afholdelse 8. februar, er det vigtigt at huske og erindre, hvad der er sket i regeringens forudgående fire år på regeringsmagten.
Da jeg dagligt arbejdet med arbejdsmarkeds- og socialpolitikken i Danmark i kraft af mit arbejde som socialrådgiver i fagbevægelsen, vil jeg hermed komme ind på nogle af de forringelser, som er sket i løbet de sidste fire år.
Regeringen har formået bid for bid at sabotere social- og arbejdsmarkedspolitikken i de forudgående fire år ved regeringsmagten. Dette er gjort via 'salami-metoden', hvor man langsomt men sikkert har forringet politikkerne på disse områder, og endda så smart at mange danskere end ikke er klar over forringelsernes omfang.
Det nederste sikkerhedsnet i Danmark er kontanthjælpen, som er den forsørgelse, der skal sikre at alle i det her land, har ret til forsørgelse, hvis man ikke har andre muligheder. Den danske socialpolitik har i mange år sikret, at alle havde ret til et minimum af forsørgelsesgrundlag via kontanthjælpen og sociallovgivningen.
Dette er desværre ikke længere tilfældet i Danmark, hvor der i dag er mulighed for at trække ubegrænset i hjælpen via sanktioner, såfremt borgeren ikke har levet op til kommunens forventninger og tiltag.
Dermed er der ikke længere en sikret ret til et minimums forsørgelsesgrundlag i Danmark, hvorfor sociallovgivningen ikke længere er nederste sikkerhedsnet. Endvidere har man lavet strafsanktioner såfremt man er på længerevarende kontanthjælp, da man så i dag nedsætter den i forvejen meget lave ydelse pr. måned.

Fattige straffes
Regeringen siger, at dette er for at motivere borgerne til at søge arbejde, og at der ikke er tale om straf men motivation.
Sandheden er, at det i allerhøjeste grad er en strafaktion i et samfund med næsten 200.000 ledige, hvor arbejde ikke hænger på træerne, og der derfor er nogle mennesker, som har svært ved at få et arbejde og derved straffes.
Regeringen har også i de forgangne fire år fået vedtaget en beskæftigelseslov. Ja, det lyder unægtelig som en lov, der skal sikre folk beskæftigelse, men i virkeligheden gemmer der sig en anden sandhed bag denne lov.
En af lovens paragraffer siger for eksempel, at personer i virksomhedspraktik ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i lov, ved kollektiv overenskomst med videre.
Hvor er så beskæftigelsesindsatsen, hvis man ikke engang er sikret overenskomst ved tilbud efter denne lov? Hvor er ens retssikkerhed og krav så henne?
Dermed kan man som virksomhed få billig arbejdskraft, uden at skulle have overenskomstmæssige forhold for den ansatte og uden løn, idet det offentlige betaler ydelse til borgerne under deres arbejde for virksomheden. Var der nogen der nævnte ordet udnyttelse af andres arbejdskraft eller billig arbejdskraft?
Til gengæld har man sørget for, at loven indeholder en meget vigtig arbejdsgivervenlig paragraf, om at etablering af virksomhedspraktik ikke må være konkurrenceforvridende, meget vigtigt for regeringen og deres arbejdsgivervenlige politik.
Arbejdsgiverne skal have retssikkerheden i orden, men hvad med borgerne?

Syge jagtes
Regeringen har de forgange fire år talt meget om at gøre noget ved problemerne omkring hjælp til sygemeldte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet og dermed stramme op på at hjælpe de sygemeldte i tide.
Sandheden er, at det i dagens Danmark er ganske svært at være sygemeldt og være i kommunernes dagpengesystem.
Kommunerne har i den grad strammet grebet om de sygemeldte på grund af politisk pres oppefra, hvorfor sandheden er, at mange kommuner raskmelder borgere, som egentlig ikke er raske, og hvor der i øvrigt ikke ligger en fornuftig handlingsplan, som kan bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Alt for mange havner i et sort hul, hvor de er for raske til at modtage sygedagpenge efter kommunernes vurdering, men for syge til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed ikke kan modtage understøttelse fra a-kasserne eller sikre sig en lønindtægt.
Dette skyldes i høj grad de stramninger, som er regeringen har stået for de sidste fire år samt deres berømte skattestop. Til gavn for hvem?
Kommunerne skal spare og ydelserne til sygemeldte borgere skal ned, meldes det ud fra politisk side. Men sandheden er, at dette ikke gøres ved at lave fornuftige handleplaner til hjælp for borgerne, som regeringen så gerne vil have det til at hedde, nej tværtimod gøres dette ved at krænke de sygemeldtes ret til forsørgelse og hjælp.
Man skal huske på at sociale problemer, udspringer af den måde samfundet forvalter sin politik på, hvorfor socialpolitikken skal tage fat på årsagen til problemerne, og kæde dette sammen med en politik hvor man sikrer uddannelse, arbejde og bedre levevilkår for de dårligst stillede.
Der er i høj grad brug for en velfærds- og socialpolitik i det her land, hvor vi bruger menneskenes ressourcer i stedet for at straffe og sanktionere.
Vi skal i langt højere grad lave en socialpolitik, hvor mennesker ikke betragtes som et problem, fordi de i perioder af deres liv har brug for støtte til forsørgelse eller har brug for omsorg og pleje. Vi skal lave en socialpolitik, hvor vi i højere grad lever efter devisen om, at der er brug for alle, og de er i stand til yde skal have mulighed for det.
Regeringen har igennem de forudgående fire år formået at få barberet dansk socialpolitik ned til at være en samfundsmæssig belastning, og ikke en naturlig og fornuftig samfundspolitik som skal og kan styrke samfundet og sikre den enkeltes rettigheder.
Fire år til med en borgerlig regering, hvad vil det gøre ved socialpolitikken i Danmark?

Nedskæringer i velfærd
Ja, hvis vi skal kigge på de mange, mange forringelser der er sket i de forudgående fire år med en borgerlig regering, så er det ikke lyse tider, vi kan se frem til med endnu fire år med en borgerlig regering.
Det vi kan se af de forudgående fire år, er at der er sket en dramatisk nedskæring af kommunernes økonomi på grund af færre statslige refusioner kombineret med EU's strenge krav til de offentlige budgetter.
Det har betydet en væsentlig forringelse af de kommunale budgetter og dermed nedskæringer på de store velfærdsområder.
Regeringens skattestop og skattelettelser til erhvervslivet er i høj grad betalt ved at forringe kvaliteten i det offentlige så som børneinstitutioner, folkeskolerne, ældreplejen og sygehusvæsenet.
Tør du løbe an på denne politik i endnu fire år, eller vil du ligesom mange af os andre, sikre at Danmark kommer på rette kurs og sikrer velfærdssamfundet, socialpolitikken og de svageste.
Hvis du vil sikre alles ret til at have arbejde, bolig, uddannelse, sundhed og social tryghed, altså helt igennem elementære rettigheder for alle i Danmark og i en velfærdsstat, så skal du ikke stemme på en borgerlig regering ved valget den 8. februar.

Reformer i posen
Regeringens politik har spillet fallit, fordi den er ude af stand til at skabe et samfund med velfærd og tryghed for alle. Vi skal sikre et samfund, som fortsat er et velfærdssamfund, som bygger på fællesskabet og en omfordeling af samfundets ressourcer, der sikrer alles ret til at deres behov bliver sat i centrum. Dette sikres ved en ordentlig socialpolitik og en ordentlig solidarisk politik til gavn for alle, og ikke kun arbejdsgiveren og den rigeste del af befolkningen.
Samtidig skal vi huske på, at regeringen arbejder med de mest grundlæggende omlægninger af velfærdssamfundet, vi har set i flere årtier. Regeringens såkaldte Velfærdskommission skal se på blandt andet efterløn, pension og sygeforsikringer, og disse udspil er af gode grunde ikke kommet inden udskrivelsen af folketingsvalget, idet regeringen så risikerer, at befolkningen finder ud af, hvilke forringelser der er tale om.
Så derfor kære dansker tænk dig godt om den 8. februar ved afgivelsen af dit kryds, det er din fremtid det gælder.
Stem med omtanke og vælg en ny regering - for Danmarks skyld.