Hvis jeg kommer det mindste i tvivl om det med klasser, så tænker jeg bare på, hvornår jeg sidst har set nogen plante jordbær med nivelleringsapparat og krydsende snore her i haveforeningen. Det har jeg aldrig set. Aldrig.

Af Kjeld Stenum
Karl Marx fik så vidt jeg ved aldrig givet nogen definition af det klassebegreb, der spiller en så grundlæggende rolle i hans filosofi. Den klassedefinition, vi normalt læser i marxistiske lærebøger, skyldes Lenin.
Ifølge ham spiller forholdet til produktivkræfterne og stillingen i samfundets produktionsmæssige liv den afgørende rolle, løntrin, bevidsthed og kulturelle værdier er noget afledt. Derfor er klassetilhørsforholdet noget kvalitativt og ikke blot trin på en skala, sådan som man ellers lærte det af engelske sociologer, der opererede med en skala fra over-class over upper middle-class, middle-class og lower middle-class til under-class.
Nej, enten ejede man produktionsmidler og udbyttede andre, eller også var man besiddelsesløs og udbyttet, denne klare tale var det grundlæggende for den, der var kommunist.
Hvorvidt Marx ville have formuleret sig på nøjagtigt samme måde som Lenin kan man måske diskutere, måske også hvorvidt det i det hele taget er muligt eller betimeligt at opstille en almen definition af noget så historisk som klasser.
Hvorvidt det også er muligt at tvivle om, at klasser i det hele taget eksisterer, kan man derimod ikke diskutere. Det ved jeg godt, der er nogen, der gør, blandt andet har en italiener, der hed Benito Mussolini, hævdet, at arbejdsgivere og arbejdere var i samme båd, og alle skulle gøre deres bedste for at svejse staten stærk.
Vores statsminister hævder ligesom Mussolini, at arbejdere og arbejdsgivere er i samme båd, men i hvert fald indtil fornylig var han ikke kendt for at gøre et stort nummer ud af det med staten. På det seneste er jeg imidlertid kommet i tvivl om, hvorvidt han ikke også er begyndt at ligne Mussolini der, i hvert fald er han begyndt at gøre en dyd ud af at lade staten vokse, det kalder han at blive mere rund, og det er noget, han mener kommer med alderen.
Ude i det pulserende liv er der mange arbejdsgivere, der har travlt med at overbevise os om det samme som Mussolini og statsministeren. Vores interesser er firmaets trivsel, derfor må vi gå ned i løn og knokle hårdere, ellers bliver vi udkonkurreret af de fæle flittige kinesere.
Hvis der er nogen, der har set så meget fjernsyn eller været lukket så meget inde i kvalm firmaluft, at de er begyndt at synes, de kan se én eller anden slags fornuft i snakken, så vil jeg bede dem komme til Klampenborg.
I den senere tid har jeg arbejdet der med småentrepriser for de rige. Jeg ville hellere bygge almennyttige boliger. Det bedste, jeg kan sige om det, jeg laver nu, er, at det giver mig en kraftig gang vaccine imod vi-er-alle-i-samme-båd-snakken. Bortset fra det er dagene derude spildte dage af mit dýrebare eneste liv.
Villaerne koster ikke to eller tre millioner, det passer bedre med ti eller tyve millioner. Men som om det ikke i sig selv gav tilstrækkelig høj husleje, så finder husejerne herude på den mest spøjse slags moderniseringer. Normalt er jeg vant til at bygge et hus nedefra og op, de rige herude gør det omvendt.
Kældrene i mange af de gamle millionærvillaer er lidt lave, det er jo kældre, og husene i Klampenborg er gamle. Men nutidens rige vil ikke gå og dukke hovedet, når de skal ned efter vin, så vi har et par entrepriser i gang med at grave kældrene dybere og understøbe villaerne forneden. Som man måske kan forestille sig, er det ikke en billig måde at få mere plads på.
Nu skal jeg ikke sige noget personligt ondt om damen, hvis hus vi arbejder i, hun har bare mange penge og ved vel ikke bedre at bruge dem til. Men vi hører jo også fra andre håndværkere derude i kvarteret. Et sted i nærheden er de ved at lave et svømmebassin på ti gange tyve meter for en anden rig dame.
Håndværkerne har fået forbud mod at gå rundt i haven. En gartner er ved at indrette den. Når han skal lave et jordbærbed, bliver jorden planeret ved hjælp af nivelleringsapparat og hele molevitten, og nøjagtigt anbragte snore bliver trukket på langs og på tværs, og så bliver de ny planter sat nøjagtigt i alle krydsningspunkterne.
Jeg går ud fra, at der er tale om meget regelmæssige særligt udvalgte planter, ellers kan det jo godt blive diskutabelt, hvad det vil sige at anbringe en plante nøjagtigt i krydsningspunktet. Bassinet skal have en elektronisk styret måtte, der automatisk ruller frem og dækker det til eller ruller væk, alt efter om nogen vil benytte bassinet eller ej.
I en kælder umiddelbart ved siden af bassinet bliver der lavet et bruserum, som de folk, der benytter bassinet, kan bruge. Det bliver beklædt med nogen meget fornemme keramikfliser. Nedenunder en bruser er der normalt en rist, som vandet kan løbe ud af, og som man somme tider skal have op, så man kan rense afløbet nedenunder for gammelt hår og sæberester og andre lækkerier, som vi mennesker nu engang efterlader os, når vi gør os rene.
Da damen i huset så den rist, sagde hun, at hun under ingen omstændigheder ville stå og glo på sådan en rist, hver gang hun tog brusebad. Så nu er der blevet specialfremstillet en keramikflise med huller i til at lægge henover risten, så damen kan blive forskånet for det vederstyggelige syn.
Engang fandt hun to cigaretskod udenfor de jernplader, der er lagt ud i haven til adgangs- og kørevej, og håndværkerne fik ved den lejlighed at vide, at hvis det nogensinde gentog sig, ville hun finde andre til at lave arbejdet færdigt.
Hvis jeg kommer det mindste i tvivl om det med klasser, så tænker jeg bare på, hvornår jeg sidst har set nogen plante jordbær med nivelleringsapparat og krydsende snore her i haveforeningen. Det har jeg aldrig set. Aldrig.