Valgkamp er i stigende grad blevet en sag for de professionelle. Reklamebureauer, spindoktorer og fokusgrupper er blevet fast inventar hos de store partier og det koster kassen.

af Birthe Sørensen, redaktør
Danmarkshistoriens dyreste valgkamp er skudt i gang. Det har mange analytikere allerede påpeget og så er der givet noget om snakken.
Hvor mange penge der præcis bliver brugt er svært at sige noget om - især nar man kommer op i de luftlag hvor der snakkes om to eller måske trecifrede millionbeløb.
Nemmer er det at få at vide, at Minoritetspartiet har et valgbudget på 150.000 kroner, CD på 250.000 kroner, Enhedslisten på omkring en millioner, Kristendemokraterne på to millioner, Radikale Venstre 2 millioner, SF millioner og Dansk Folkeparti hver på omkring fire millioner.
Såfremt disse budgetter står til troende er der temmelig langt op til de store kasser, som udover de bidrag de får i kraft af deres stemmetal, også modtager bidrag fra erhvervsvirksomheder og organisationer.
Det Konservative Folkeparti regner således med, ifølge Politiken, at bruge 10-15 millioner plus op mod 6 millioner lokalt. Socialdemokraterne regner med at bruge 15 millioner plus 6 millioner lokalt i valgkredsene.
Endelig er der Venstre, som har et centralt budget på 22,3 millioner og ikke har overblik over, hvad der bliver brugt lokalt. MEN derudover har Venstre angiveligt også en stor formue - så stor at de kan bruge lige så mange penge, som de vil, i denne valgkamp. Også ifølge flere eksperter og analytikere, så det står sikkert også til troende.

Amerikanisering
DR's pengemagasin, som nu hedder Penge, satte sidste onsdag spot på valgkampens økonomi. Ifølge deres opgivelser bruger partierne officielt 65 millioner - men ifølge de to eksperter, som var inviteret i studiet - bruger partierne mere end det dobbelte. Måske endog det tredobbelte beløb.
De to eksperter, den tidligere konservative partileder Hans Engell og Per Rystrøm, tidligere spindoktor for en socialdemokratisk minister, påpegede samstemmende at de penge, der bliver brugt på at støtte partierne direkte, for eksempel i en valgkamp, er langt færre den de penge, der bliver brugt på at påvirke politikerne ved lobbyvirksomhed, som også er blevet mangt mere omfattende i dansk politik end tidligere.
Ligeledes var de også enige om, at der er en tiltagende amerikanisering i den danske valgkamp. Om end der stadig er langt igen, er konturerne af, hvad det kan føre med sig, tydelige.

En sag for de professionelle
Valgkamp er i stigende grad blevet en sag for de professionelle. Reklamebureauer, spindoktorer og fokusgrupper er blevet fast inventar hos de store partier og det koster kassen.
En ny type politiker er på vej frem, personer, som i en ung alder beslutter sig til at gøre politisk karriere og gøre det til en levevej. Det er ikke længere engagement, som driver værket, men kalkulationer over, hvor det bedst kan betale sig at stille op og hvad det bedst kan betale sig at mene.
Alt sammen er det udtryk for, at politik i er blevet til en vare, som man køber og sælger.
Men også udtryk for de forandringer der sker i samfundet. Traditionelle partier er på tilbagegang og mister medlemmer. Nye typer af bevægelser vinder frem. Og i kulissen får den økonomiske magt i virkeligheden mere og mere indflydelse.

Krise for demokratiet
Danmarkshistoriens dyreste valgkamp er nu skudt i gang. Den næste bliver sikkert endnu dyrere. Den spiral, der er sat i gang, har kun en vej - opad.
Alt sammen peger det på den krise, som det danske demokrati befinder sig i. Det siger noget om de vilkår, som det kapitalistiske system byder sine borgere.
Hvis man ikke hører til dem, som lever godt under dette system og som fisk svømmer med strømmen, kan det medføre frustration og håbløshed.
Hvor mange kender ikke mennesker, som i frustration over at det lykkedes at få omgjort EU-afstemningen i 93, så et nej blev vendt til et ja, nægtede at deltage i flere folkeafstemninger om EU-spørgsmålet.
Hvis man skal sejle op mod denne udvikling, må der stilles krav, som kan forny demokratiet og give større og reel indflydelse til borgerne. Desværre tyder intet på at det er den vej vinden blæser i øjeblikket - tværtimod.
Men det er vel ingen naturlov at valgkamp skal koste 100-200 millioner. Hvorfor ikke starte med at forbyde alle bidrag til de politiske partier og give dem et ens beløb at føre valgkamp for?
Hvorfor ikke kræve total åbenhed, hvor alle bidrag blev registreret på beløb og bidragyder?
Tænk hvilken demokratisk debat man kunne tilrettelægge, hvis public-service tv blev brugt til en reel debat, som skulle spille sammen med tilrettelagte lokale aktiviteter.
Tænk hvordan demokratiet kunne udfolde sig, hvis det ikke var pengenes magt som afgjorde vilkårene.
Det kaldes socialisme - men det er selvfølgelig ikke et tema i denne valgkampé