En stemme på Minoritetspartiet er en stemme imod flere ulovlige krige imod menneskeheden
af Michael Miksa, Minoritetspartiet
Verden er ikke 'sort-hvid' ligesom den nuværende regering har fremstillet den! Danmark har gjort sig til skamme ved at følge i præsident Bushs fodspor i en opdigtet krig imod 'de onde mennesker', som ser anderledes ud end os. Det kan vi takke VK-regeringen og Dansk Folkeparti for.
Danskerne bryder sig ikke om USA´s blodskudte udenrigspolitik. Danskerne var imod dansk deltagelse i Irak-krigen! Har statsministeren og fru Pia glemt det?
Derfor bør den borgerlige regering stå frem og erkende den udenrigspolitik, som hedder 'USA's følgesvend' i flere blodige angrebskrige for Vestens interessers skyld. Danskerne skal vide, at hvis Fogh fortsætter som statsminister, vil Danmark højst sandsynligt deltage i den kommende krig imod Iran. Mere end 100.000 civile mennesker er hidtil døde i Irak på grund af de vestlige magthaveres arrogance, hvor mange uskyldige vil dø i Iran?
Kære medborgere; en stemme på VK og Dansk Folkeparti er en godkendelse af fortsatte massemord i Mellemøsten. Husk det når I stemmer. I sidste ende vil vi i Danmark selv høste resultatet af en sådan blodig udenrigspolitik, fordi ingen mennesker finder sig i, at deres familier bliver slagtet i en ulovlig krig.
Danmark skal renses! Så stem nej til mere krig og ustabilitet i verden. Stem med fornuften og samvittigheden. Vi er stadig alle kun mennesker, og ingen mennesker bliver født som 'de onde'. Verden er ikke 'sort-hvid' fru Pia og hr. statsminister, og danskerne har ikke glemt de krigsforbrydelser, som regeringen støttede ved at deltage i Irak-krigen. Lad os få gang i Irak-debatten og høre hvad regeringen har på samvittigheden.
En stemme på Minoritetspartiet er en stemme imod flere ulovlige krige imod menneskeheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278