Kommentar til Henrik Stamer Hedins udtalelse i Arbejderen den 24. januar: Kommunisterne og Enhedslisten
fra otte medlemmer af DKP
Til DKP's landsledelse
Frank Aaens forklaring er korrekt, for så vidt som der i DKP er kredse, der ønsker, at et nyt samlet kommunistisk parti skal opstille selvstændigt og ikke være en del af Enhedslisten. Denne proces ønsker Frank Aaen ikke at være en del af, og derfor har han meldt sig ud og dermed sendt et signal til omverdenen, at Frank Aaen ikke arbejder med skjulte dagsordener, men at hans projekt er Enhedslisten.
Vi har for vores vedkommende ikke draget den samme konklusion som Frank Aaen, idet vi mener, at et forenet kommunistisk parti kan og bør arbejde aktivt for at styrke Enhedslisten.
Det er ikke vores opfattelse, at Frank Aaen med sin udtalelse skader DKP eller svækker kommunisternes rolle i Enhedslisten. Kommunisternes rolle afhænger i høj grad af kommunisterne selv. Den bedste garanti for at danske kommunister fortsat kan føle sig dækket ind af Enhedslistens udmeldinger er, at kommunisterne aktivt arbejder med i Enhedslisten.
Med kammeratlig hilsen fra følgende medlemmer af DKP og aktive i Enhedslisten:
Kim Fonvig, formand for DKP Vejle Amts Distrikt, Jens Busk, talsmand for DKP Midtjysk Distrikt, Orla Eggebrecht, landsledelsesmedlem i DKP, Ingrid Seidenfaden, formand DKP Sydøstsjællands Distrikt, John Littau, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, Finn Hermann, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, Hans Lund, Svend Erik Christensen, medlem af Enhedslistens lovudvalg
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278