Ingen kan længere betvivle, at regeringen har åbnet for markedstænkning og konkurrence i det danske sundhedsvæsen

af Else Kayser, formand for Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds
8. februar skal vi i stemmeboksen, og afgøre i hvilken retning Danmark skal udvikle sig kommende fire år. Skal den borgerlige regering fortsætte - eller skal en anden politik og andre værdier på dagsordenen?
Sundhedsvæsenets fremtid er et spørgsmål, som vælgerne prioriterer højt. 26 procent af de kvindelige vælgere og 21 procent af de mandlige mener, at sundhedspolitik er et af valgets tre vigtigste temaer.
I Dansk Sygeplejeråd glæder vi os over, at borgerne og vælgerne anser sundhedspolitikken for at være et afgørende valgtema. Vi er enige i, at sundhedspolitik er alt for vigtigt et emne at overlade til politikerne alene!
Som fagorganisation er vi uafhængig i partipolitisk øjemed, men er selvfølgelig som organisation og som sygeplejersker optaget af, i hvilken retning, sundhedspolitikken udvikler sig. Den er afgørende for, hvilke tilbud om behandling og pleje borgere og patienter får - og for hvilke arbejdsvilkår vi som sygeplejersker har for at udføre vores arbejde.
Dansk Sygeplejeråd har givet sit bud på en politik på sundhedsområdet i udgivelsen 'Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen' (se www.dsr.dk).
Her fremhæves, at 'langt størstedelen af sundhedsvæsenet er offentligt styret, finansieret, drevet og kontrolleret - og sådan skal det også være fremover... Det er en garanti for, at sundhedsvæsenet er solidarisk og kan rumme både stærke og svage patienter og borgere - og er dermed en forudsætning for at mindske den sociale ulighed i sundhed og sygdom. En forsikringsmodel vil kun gavne de stærke.'

Ny Sundhedslov på vej
Den borgerlige regering har netop fremlagt forslag til en ny sundhedslov. Det er ét ud af de 48 lovforslag, der skal realisere den kommende kommunalreform. Indholdet af loven vil blive fundamentet for sundhedsvæsenet fremover, så der er al mulig grund til at diskutere forslaget i den igangværende valgkamp.
I vores høringssvar har Dansk Sygeplejeråd peget på et afgørende punkt i lovens formålsbestemmelser, der bør ændres. I paragraf 2 i forslaget tales der om, at borgerne skal have 'let og lige adgang til sundhedsvæsenet'. For Dansk Sygeplejeråd bør formuleringen ændres til 'fri og lige adgang' - i overensstemmelse med det grundlæggende princip, der altid har karakteriseret det danske sundhedsvæsen.
Desuden har Dansk Sygeplejeråd påpeget, at bemærkningerne til lovens paragraf 2 mere udførligt bør præcisere, hvordan regeringen vil understøtte udviklingen af 'et stærkt offentligt sundhedsvæsen', som ifølge regeringen er målet med sundhedspolitikken.
Når formuleringen om 'let adgang' har indsneget sig i regeringens lovforslag, skal det måske ses i lyset af, at regeringen ikke er fremmed for at medtænke privathospitaler som et element i sundhedsvæsenet?
Det seneste valgløfte fra Venstre om, at alle borgere har ret til at vælge behandling på et privat eller udenlandsk hospital, hvis offentlige sygehuse ikke kan behandle inden for et måned, kan vel ikke ligefrem siges at være at satse på udbygning og forbedring af det offentlige sygehusvæsen? Og vil styrkede privathospitaler ikke på længere sigt kunne åbne for en privatisering af sundhedssektoren?

Er valgløfterne opfyldt...
De borgerlige partier gik i 2001 til valg på løfter om ikke mindst mere og bedre hjælp til de ældre - og afskaffelse af ventelisterne på sygehusene. Løfter er nemme at give - det har også allerede vist sig tydeligt i denne valgkamp. Men hvordan er det gået med at indfri valgløfterne?
Data fra Kommunernes Landsforening viser, at gennemsnitsudgiften pr. ældre ikke er steget, siden regeringen tiltrådte i 2001. Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at der de sidste par år er blevet færre ældre, der modtager hjemmehjælp - på trods af at antallet af ældre stiger.
Regeringens ældrepakke - den halve milliard ekstra til ældreområdet, der har været et stort nummer i valgperioden - er primært blevet brugt til administration - ikke til mere hjælp til de ældre.
En undersøgelse foretaget af Ældre Sagen blandt 800 hjemmehjælpsmodtagere konkluderer, at de ældre ikke har fået noget ud af ældrepakken. En fjerdedel mener endda, at hjemmehjælpen er blevet forringet.
Jamen, hvad så med at få gjort ventelisterne til behandling på sygehusene kortere? Dér har regeringen da haft succes? Ingen tvivl om, at regeringen har satset på dette område, som den har udråbt som det vigtigste problem i sundhedsvæsnet.
Regeringen har indført en ventetidsgaranti på maksimalt to måneder. Det har bragt flere patienter gennem operations- og sengestuerne - men også medført en yderligere opskruning af tempoet for personalet og mindre tid til at sikre en tilstrækkelig patientinformation.
Indsatsen er finansieret af den pulje penge, som blev opkaldt efter indenrigs- og sundhedsministeren: 'Løkke-posen'. Ikke mindre end 3,5 milliarder er på den måde blevet sendt ekstra ud i systemet i regeringens levetid. Men i efteråret 2004 konstaterede DSI Institut for Sundhedsvæsen, at ventetiderne godt nok er sænket, men i gennemsnit kun med 14 dage.
Venstre har nu som del af valgkampen lanceret, at ventetiden skal sænkes til en måned. Hvad vil det koste? Hvad vil effekten blive? Givetvis øget aktivitet på privathospitalerne - og på den måde færre midler til at satse på at løse andre nok så alvorlige problemer i sundhedsvæsenet.
Her kan man pege på for eksempel den fortsatte manglende prioritering af sundhedsfremme og forebyggelse og de mange steder ganske uacceptable forhold for ældre medicinske patienter.
Hvad det drejer sig om på længere sigt er bedre vilkår i den daglige drift i sundhedsvæsenet - herunder ikke mindst mere tid til pleje- og omsorgsarbejdet. Internationale undersøgelser viser, at mere tid i plejen giver såvel hurtigere som bedre patientforløb.

På markedets vilkår
Dansk Sygeplejeråds vision for fremtiden er 'Vi flytter grænser i fag, organisation og samfund.' Med visionen ønsker vi at tilkendegive, at vi som faggruppe og organisation ønsker at bidrage til udvikling og forandring af såvel vores fag som af sundhedsvæsenet.
Den borgerlige regering har i sin nu næsten firårige levetid vist, hvilke grænser i sundhedspolitikken den satser på - og hvilke den ønsker at flytte.
Ingen kan længere betvivle, at regeringen har åbnet for markedstænkning og konkurrence i det danske sundhedsvæsen. Og at det er den vej, udviklingen vil fortsætte også de kommende år, hvis regeringen genvælges.
I Dansk Sygeplejeråd, Århus Amtskreds vil vi ikke udliciteringens eller privatiseringens vej. Hverken den stærkestes ret eller pengenes magt skal være styrende i sundhedsvæsenet. Vi lægger i stedet vægt på en fortsat forbedring og udvikling af et offentligt styret, finansieret, drevet og kontrolleret sundhedsvæsen.
Det kommende valg er et spørgsmål om, hvilken udviklingsvej, der skal kendetegne det danske velfærdssamfund og herunder sundhedsvæsenet fremover. Så vores opfordring lyder: Tænk også på sundhedsvæsenets - og dermed din fremtid, når du sætter dit kryds den 8. februar.