Antallet af flygtninge der har fået asyl, er faldet til under en tredjedel
af Arne Hansen, frivillig flygtningerådgiver, Frederikshavn
VC-Regeringen stoppede fra juli 2002 for asyl til for eksempel kvinder udsat for kønsrelateret forfølgelse og til desertører som stod til henved 15 års fængsel ved udvisning. Og regeringen fjernede også muligheden for at søge asyl fra ambassader i udlandet hvilket rammer de forældreløse mindreårige søskende til asylmodtagere i Danmark.
Sammen med Haarders administrative stramninger har det medført, at asylgodkendelsesprocenten er faldet dramatisk til kun en sjettedel eller ni procent af asylsøgere, og antallet af flygtninge der har fået asyl, er faldet til under en tredjedel.
Derfor søger flygtningene i stedet til vore nabolande, så det årlige antal af asylsøgere i Danmark er faldet til kun en tredjedel. Regeringens usolidariske og menneskefjendske asylpolitik er et væsentligt valgkampemne.
Vi skal også have belyst de utålelige nedskæringer i asylsøgernes levevilkår på asylcentrene, som sammen med de lange sagsbehandlingstider og store sandsynlighed for afvisning og trusler om at blive sat på madkasseordning eller cafeteriaordning gør dem syge.
Haarder traumatiserer asylsøgere ved at stille selv børnefamilier overfor det umulige valg mellem meget dårligere levevilkår for familien uden rede penge og med trussel om hurtig hjemsendelse - eller på den anden side at skrive under på lade sig hjemsende til hvad de skrækslagne flygtninge opfatter som at underskrive deres egen dødsdom.
At Haarder kører videre med madpakkeordning, selv om udsendelse til Irak og Afghanistan ikke kan effektueres, må bare stoppes.
Asylsøgerne bliver syge, og traumatiseret mere end de var i forvejen. Med gennemtvingelse af denne ydmygende nedværdigende og grusomme behandling af asylsøgere overtræder regeringen og Dansk Folkeparti FN's konvention mod tortur.
Og så har vi slet ikke talt om den diskriminerende lave starthjælp til asylmodtagere på kun godt halvdelen af kontanthjælp, uanset om de er traumatiserede, eller det er umuligt at finde arbejde. Eller om den evindelige offentlige mobning over en bred kam af danskere af anden etnisk herkomst, som Pia Kjærsgaard og desværre også integrationsminister Haarder er blevet så populære på. Det er steget dem så meget til hovedet, at de bliver fornærmede, hvis nogen drister sig til at fortælle dem det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278