Modsætningerne mellem EU og USA er påny blusset op, inden Bush kommer til Bruxelles i næste uge
af Lotte Rørtoft-Madsen
Det vigtigste er at bekræfte den tranatlantiske alliance. Det er derfor et vigtigt signal, at den amerikanske præsident Bush så tidligt efter sin indsættelse kommer til både NATO- og EU-hovedkvarteret i Bruxelles.
Sådan lyder de officielle udglattende kommentarer fra NATO's generalsekretær Joop de Hoop Scheffer op til det vigtige NATO-topmøde tirsdag i næste uge.
EU's udenrigsminister Javier Solana slog for nylig den samme forsonlige tone an, da han bemærkede, at 'Bush-administrationen rækker hånden ud' til Europa, når Bush som den første amerikanske præsident nogensinde skal holde møde med EU i EU's eget hjerte, hovedkvarteret i Bruxelles.
De forsonlige og udglattende kommentarer til trods er der ingen tvivl om, at modsætningerne i NATO-alliancen vil presse sig vej til overfladen, når NATO's stats- og regeringschefer mødes i næste uge.
Tyskland: EU må fylde mere
Set i det lys var det ikke tilfældigt, at Tysklands kansler Gerhard Schröder pr. stedfortræder udfordrede den amerikanske dominans, da den vigtige årlige sikkerhedskonference i München blev afholdt i den forgangne weekend.
I sin tale, der blev holdt af forsvarsminister Peter Struck, stillede Tyskland en række krav:
For det første:
Når Tyskland nu påtager sig et større internationalt ansvar (læs: sender tyske soldater ind i krigsoperationer i udlandet), så har stormagten også 'ret til at være involveret i beslutningsprocesserne'. Derfor skal Tyskland være permanent medlem - med vetoret - i FN's Sikkerhedsråd.
Bemærk at Tyskland ikke stiller krav om at EU skal have denne placering, men om at Tyskland solo skal have det.
For det andet:
NATO er 'ikke længere det vigtigste center, hvor de transatlantiske partnere diskuterer og koordinerer deres strategier', som Schröder formulerede det. Det må der tages højde for på det kommende NATO-topmøde, mener den tyske kansler. For EU's stemme høres slet ikke i det omfang, som den burde hvis man tog EU's vægt i internationale anliggender alvorligt.
Dialogen mellem EU og USA 'afspejler i sin nuværende form hverken EU's voksende betydning eller de nye krav som den transatlantiske alliance står overfor', som kansleren formulerer det.
På begge disse felter må der ske noget nyt, når Bush kommer til Bruxelles den 22. februar, kræver Tyskland således.
Deraf kravet om at hele NATO's fremtidige arbejde revideres.
Tyskland kræver ganske enkelt, at EU og USA med det formål nedsætter en arbejdsgruppe på topplan 'bestående af uafhængige personligheder'.
Hvad gør Frankrig
Schröders bastante udmelding har de forløbne dage sendt chokbølger ind i NATO og Det Hvide Hus, og de kommende dage vil formentlig bringe det ene forsøg efter det andet på at isolere de tyske synspunkter og - undskyld udtrykket - gyde olie på vandene inden de vigtige møder i Bruxelles på tirsdag.
Foreløbig har de voldsomme reaktioner ikke fået Tyskland til at trække sig. Tværtimod:
- Jeg står ved det, jeg sagde. Overordnet kan jeg ikke beklage det ekko, som mine udtalelser har haft, sagde Gerhard Schröder tirsdag under et besøg i Bruxelles.
Fastholder Tyskland sine krav, kan Bush' møde med først NATO-lederne og siden EU-lederne på tirsdag blive yderst interessant. For så vil de modsætninger, der på grund af de ændrede økonomiske styrkeforhold mellem EU og USA til stadighed lurer under overfladen, måske blive ganske tydelige. Sådan som det var tilfældet da USA's krig mod Irak skulle indledes.
Spørgsmålet er nu, om Tyskland står alene. Eller om Frankrig, der dannede front sammen med Tyskland i Irak-spørgsmålet, tilslutter sig Schröders udfordring.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278