13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Noget for noget

Noget for noget

Fredag, 18. februar, 2005, 00:00:00

Et af de mest modbydelige udtryk for den fremmarcherende `liberalistiske` tankegang er denne kræmmermentalitet `noget for noget`. At det er de unge, der åbenbart er faldet for dette dybest set mest foragtelige og ukristelige synspunkt, er skræmmende

af Tove Marie Petersen, Nærum

Kan det skyldes at medierne fylder os med rapporter om de velbjergede ældre med deres golf- og rejse-otium? Disse er jo også de mest spektakulære rent visuelt, og egnet til gengivelse i medierne.
Hvorfor viser man ikke den anden ende af spektret: De pensionister der ikke har andet end deres folkepension, der knap nok dækker huslejen, som stiger ligesom alt andet at leve af. Men også dem, der af den ene eller den anden grund er faldet af i svinget, og som i lange perioder ikke har haft fast arbejde med opsparing af pension eller anden forsikring til sikring af alderdommen - hvad med dem, skal vi have fattighjælp og fattiggård indført igen?
Eller skal vi have frataget vores stemmeret, som en af de unge Venstreløver, oven i købet en kvinde, har foreslået?
Godt nok har venstretoppen taget afstand fra synspunktet, men mon ikke det i den sidste ende er den nu genvalgte regerings egentlige grundsynspunkt - 'Noget for Noget'?
Hvad med 'Yde efter evne og nyde efter behov'?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. feb. 2005 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp